Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ, også kaldet artrose, er en meget almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter og dermed påvirke både dit aktivitets niveau, men også din livskvalitet. 

Lars Blønd
Artrose og bruskproblemer

Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusken er et fast, men dog let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og  begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Brusken indeholder store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken.

Kommer artrose af slid?

I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegenelse slidgigt uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt.Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at udvikle slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer. Har du for eksempel tidligere haft en brusk eller menisk skade, eller er du skævbenet, eller kører din knæskal skævt, er risikoen for slidgigt øget.

Smerter i knæet

Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Det kan knage og brage og give lyde og give tænder vridende smerter.

Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.

I starten af din slidgigt, sker der en nedbrydning af brusken i dit knæ og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden sørger for at rense din ledvæske. Er der mange små bruskstykker, vokser slimhinden for at følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irrriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusk. Derfor kan du igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have haft smerter. 

Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation

Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.

På et senere tidspunkt i udvikling af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). På dette tidspunkt er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter. I denne fase af slidgigten komme hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende triade. 1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Når knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.

Kan du forebygge slidgigt i knæet?

Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden. God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet.  Nogle motieonsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet.

Overvægt

Overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er altid at når først du har udviklet slidgigt, kan du foreksempel ikke tabe dig ved at løbe. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke.

Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?

Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.  

Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?

Nogle gange kan diagnosen stilles udlukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Artrose er som bekendt en sygdom i brusken. MR scanninger er desuden mere detaljerede. MR scanninger er meget dyrere end røntgen billeder.

Røntgenbillede som viser artrose i et knæ

MR scanning af det samme knæ som ses til venstre

Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?

Der findes er stor mængde af kosttilskud og nogle få naturlægemidler. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Desværre viste det så sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat. 

Alternativ medicin

Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.

Hvad med lægemidler til behandling af slidgigt i knæet?
Ipren og lignende 

Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler kaldet NSAID? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel i virker i dybden, men kun på overfladiske problemer. 

Stærk smertestillende

Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.

Binyrebarkhormon

Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt.

Hyalgan

Er Hyaleronsyre injektioner løsningen for dig? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept.

PRP eller ACP

PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, men er dog relativ kortvarig effekt. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!

Stamcellebehandling

MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medical Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i nogle år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - se nedenfor. 

Lipogems - Stamceller fra fedt

Lipogems er mikro fragmenteret fedtvæv fra maven, som indeholder mange "pericytter" På dansk betyder pericytter, celler som ligger rundt om blodkar. Disse celler har evnen til at omdanne sig til disse særlige medicinske signal celler. I praksis suges fedt fra mavefedtet, og fedtet knuses, skylles og pericytterne filtreres fra og sprøjtes ind i knæet. Altså ligesom ved en knæblokade - bare med stamceller. Resultaterne er meget positive. I øjeblikket gennemfører vi et lodtræknings studie med på Køge Sygehus i samarbejde med Hvidovre Hospital, med Lipogems stamceller, til behandlingen af slidgigt. Halvdelen får stamcellerne og halvdelen får saltvand. Behandlingen er i dag meget udbredt, selvom vi endnu ikke med sikkerhed ved hvor god effekten er.

Stem cells
Hvad med operation for slidgigt i knæ?

Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.

Knæprotese  - Total knæalloplastik

Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Jeg tror ikke nogen kender det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.

På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.

Halvknæprotese - Uniknæ

Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.

Patellofemoral protese - Hemicap Wave

Hvis din artrose udelukkende sidder i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette nok løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis det meste af dit knæ ikke er uden artrose. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode. Hvor lang tid holder sådan en protese? Det spørgsmål får jeg tit og jeg kender ikke svaret. Denne type af proteser (Inlay) har ikke været anvendt i mere en 10-15 år, men så lang tid ser de ud til at holde. Desuden ser det ud til at protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her

Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.

Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer

Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor.

Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?

Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Der er sjældent nogen god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er artrose. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)

Ledbevarende kirurgi

Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.

Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi

Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej.  Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her

Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.

Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet

Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her

Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure

Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér

Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.