Category Archives for Uncategorised

SLAP skadebehandling

Beskrivelse af lidelsen – SLAP skade – Ledlæbeskade i skulderen. Hvis du er så uheldig af fået en sådan SLAP skade kan du nedenfor læse om denne specielle skade.
Hvordan får du en SLAP skade?

Har du fået et træk eller vrid i armen eller et slag mod skulderen, kan overarmens lange bicepssene nogle gange trække din ledlæbe fra ledskålen og dette hedder en SLAP skade. 

Hvilke gener giver en SLAP skade?

De typiske gener du oplever ved en SLAP skade er smerter og eventuelt klikken dybt i skulderen, eller blot diffuse smerter omkring hele skulderen. Skaden er svær at forklare, men skulderleddet indeholder en ledskål og i denne kører overarmens ledhoved. Rundt om selve ledskålen, sidder en ledlæbe, og denne læbe er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Ledlæben fungerer som en slags pakning, som er med til at gøre skålen større og give stabilitet til ledhovedet. På selve ledlæben sidder det lange hoved af bicepssenen fast.

Hvordan stilles diagnosen SLAP skade?

SLAP skade kaldes også en SLAP læsion eller blot ledlæbeskade – se figur 1 og 2. Har du fået konstateret en SLAP skade, vil en operation ofte komme på tale. Diagnosen kan være meget svær at stille, da en SLAP skade jævnligt ikke kan ses på skanninger, men først konstateres ved en kikkertoperation.

Hvordan behandles en SLAP skade?

SLAP skade kaldes også en SLAP læsion eller blot ledlæbeskade – se figur 1 og 2. Har du fået konstateret en SLAP skade, vil en operation ofte komme på tale. Diagnosen kan være meget svær at stille, da en SLAP skade jævnligt ikke kan ses på skanninger, men først konstateres ved en kikkertoperation. Ikke alle SLAP skader skal opereres men mange kan komme sig på fysioterapi og eventuelt i kombination med blokader (en blanding af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse).

Hvordan opereres en SLAP skade?

Slap læsioner kan opereres på 3 forskellige måder.

  • SLAP fiksation: Ledlæben hæftes på igen ved kikkertteknik (typisk til dem under 30 år og armen skal efter operationen i slynge i ca 4 uger) Se figur 1.
  • Bicepstenodese: Herved løsnes bicepssenen fra sit hæfte på ledlæben. I stedet fastgøres senen øverst på overarmen. Når biceps ikke længere trækker i ledlæben hæfter ledlæben efterfølgende automatisk på igen. Typisk er operationen til dem over 30 år og armen skal i slynge i 2-4 uger efter operationen (de første 2 uger må du ikke bruge din opererede biceps til at bøje albuen, og efter 2 uger må du kun bøje albuen uden at løfte på noget). Se teknikken på figur 2. Skruen der bruges til at holde biceps er lavet at et specielt materiale som omdannes til knogle over en årrække.
  • Bicepstenotomi: Herved løsnes bicepssenen fra sit hæfte på ledlæben, men i modsætning til metode nr. 2, fastgøres bicepssenen ikke igen. Efter operationen anvendes en armslynge som smertebehandling, men armen må godt bruges.

Figur 1 – SLAP fiksation

Figur 2 - Bicepstenodese

Fordele og ulemper ved de tre forskellige operations metoder:
  • SLAP fiksation: Typisk en teknik som giver et godt resultat til dem under 30 år. Armen skal efter operationen i slynge i ca. 4 uger
  • Bicepstenodese: Typisk en teknik som giver et godt resultat til dem over 30 år og armen skal i slynge i 4 uger efter operationen
  • Bicepstenotomi: Typisk en teknik der anvendes til dem over 50 år. Ulempen er at noget af bicepsmusklen kan ende ud med at side lidt lavere på overarmen, og derved give kosmetiske gener. Desuden kan det medføre ca 15% nedsat kraft i bicepsmusklen. Fordelen er at man efter operationen ikke behøver at anvende en armslynge og har mindre smerter efter operation, og man kommer sig således hurtigere.
Lars Blønd

​En vigtig detalje, er at hvis du skal skal MR scannes for mistanke om SLAP skade, skal MR scanningen være med kontrast og lokalbedøvelse i selve skulderleddet. Kontrasten kan løbe ind i små revner og dermed er chancen for at se skaden. Lokalbedøvelsen kan reducere dine smerter kortvarigt i forbindelse med scanningen - får du den oplevelse, at de smerter som du oplever dybt i skulderen, forsvinder i de ca. 4 timer som lokalbedøvelsen virker - er det ensbetydende med at der er noget galt inde i selve skulderleddet. Dette er vigtig, da ikke alle skader kan ses på MR scanninger.

Læs mere om andre skulderskader her

u

Albueskader

Albuen er et led der ligesom knæet og skulder kan rammes af en lang række forskellige lidelser, hvor de mest almindelige albue sygdomme kort skal omtales her.

Løs albue – ustabil albue
Har albuen været ude af led, kan man risikere, at albuen efterfølgende er ustabil. Dette føles som om albuen er løs men det kan også give smerter bag på albue. Årsagen er oftest at et ledbånd er ødelagt. Ledbåndet kan rekonstrueres.

Stiv albue
Dette er ofte en følge efter en skade, hvor albuen har brækket eller er gået af led. Har fysioterapi ikke hjulpet, kan bevægeligheden som regel forbedres ved en operation. Operationen kan i lettere tilfælde foregå som en kikkertoperation, men i svære tilfælde kan en større åben operation være nødvendig.

Tennis og Golfalbue
Dette er en type skader er formentlig overbelastningskader på henholdsvis ydersiden og indersiden af albuen. Behandles i første omgang med fysioterapi (specielt eksentrisk træning) og evt med blokader med binyrebarkhorm. Begge tilstande har det med at gå i sig selv inden for 1-2 år - ellers kan en mindre operation udføres, enten som åben teknik eller med kikkertteknik.

Låst albue
Dette skyldes som regel en mus i albuen som kommer i klemme. Musen kan være en følge efter en bruskskade. Lidelsen helbredes ved en kikkertoperation.

Indeklemt slimhindefold - plica
Dette er lidelse hvor der kommer en slimhindefold i klemme og det giver smerter og ind imellem pludselige jag på ydersiden af albuen og kan fejltolkes som en tennisalbue. Smerter kommer specielt når håndleddet drejes frem og tilbage. Lidelsen kan afhjælpes med binyrebarkhormon eller kikkertoperation.

Mickey Mouse ører
Ved denne tilstand har man enten problemer med at strække albuen fuldt ud eller også har man smerter ved fuldt stræk. Lidelser skylder for meget knogle bag på albuen og ses typisk hos ketcherspillere eller boksere. Mickey Mouse ørerne kan fjernes ved en kikkertoperation.

Slidgigt i albuen – artrosis cubiti
Dette er en almindelig lidelse og et røntgenbilled vil kunne bekræfte diagnosen. Er der aflåsningstilfælde kan en kikkertoperation blive aktuel, og i særlig udtalte tilfælde kan en albueprotese blive nødvendig.

Indeklemt nerve – nervus ulnaris
En af de nerver som passerer bag albuen for at nå ned til bl.a. lillefingeren og ringfingeren. Nerven kan komme i klemme og generne kan være så store så en operation med løsning af nerven kan komme på tale.

Irriteret slimsæk – bursitis olecranii
Sygdommen giver en stor hævelse bag på albuen. Dette kan komme pludseligt, hvor albuen hæver op bagpå og bliver rød. Der kan også være tale om en mere kronisk lidelse, hvor der er tilbagevendende hævelse af slimsækken og evt. smerter. Lidelsen kan behandles med ro og medicin, men dette er ikke altid tilstrækkeligt og slimsækken kan fjernes kikkertteknik.

Overrevet Biceps muskel – ruptura tendinis distalis bicipitis brachii
Musklens sene hæfter på underarmen og denne kan nogle gange rives af, på samme måde som den kan rives af i den anden ende – nemlig i skulderen. Opdages skaden hurtigt kan den opereres på plads. Er der tale om en mere kronisk tilstand, kan det blive nødvendigt at rekonstruere senen.

Låsning af albue
Dette skyldes som regel en mus i albuen som kommer i klemme. Musen kan være en følge efter en bruskskade. Lidelsen helbredes ved en kikkertoperation.

Diagnosen
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at udføre en eller flere undersøgelser for at stille den rigtige diagnose. Det kan f.eks. dreje sig om røntgen, MR scanning, Ultralyd scanning m.m.


Præsentationer og Abstracts

1992 - 2016

1. Blønd L, Bay P: Testing of sailor anatomy and physiology. Sailing Sportsmedicine Symposium,Livorno Academia Navarra. Italien 92.

2. Larsson B, Beyer N, Blønd L, Bay P, Aagaard P, Overgaard H, Kjær M. Exercise performance in elite sailors. FIMS 7th European Sports Medicine Congress, 93 Cypern.

3. Beyer N, Blønd L, Bay P, Larsson B, Kjær M. Arbejdskapacitet og skader hos elite sejlere. DIMS årsmøde, 93 Næstved.

4. Beyer N, Larsson B, Blønd L, Bay P, Aagaard P, Overgaard H, Kjær M. Exercise performance and injuries in Olympic sailors in Denmark. Scand J Med Sci Sports nov 94

5. Blønd L, Hansen LB: The Natural History of Patellofemoral Pain Syndrome in athletes. DOS årsmøde 96– 4. præmie foredrags-konkurrence.

6. Blønd L, Hansen LB: Patellofemoralt smertesyndrome i en idrætsklinik. DIMS årsmøde 96.

7. Blønd L, Hansen LB: Ulykker ved væltede fodboldmål 1989 - 1995. DIMS årsmøde 96

8. Blønd L, Kirketerp-Møller K, Sonne-Holm S, Madsen JL: Evaluations of different procedures for lower limb exsanguination in healthy volunteers. DOS møde 99

9. Blønd L, Madsen JL: How to exsanguinate upper limbs. DOS møde 99 2. præmie foredrags-konkurrence.

10. Blønd L, Madsen JL: New scintigraphic method for evaluation of changes in local blood volumes in human limbs and contemporary evaluation of different procedures for exsanguination of limbs before surgery. Dansk selskab for klinisk fysiologi & nuklear medicin´s årsmøde 99 3. præmie foredragskonkurrence

11. Blønd L, Madsen JL: How to exsanguinate upper limbs. Continental Course of surgeons Nottingham 00.

12. Blønd L, Madsen J: Scintigraphic detection of bone marrow perfusion. DOS møde 01.

13. Blønd L, Madsen J: Exsanguination of limbs in elderly subjects before application of a tourniquet. DOS møde 02

14. Hölmich P, Blønd L, Hansen M, Weidemann P, Parner J. Hypermobility is not a problem in male soccer. ISAKOS. New Zealand. 03

15. Blønd L: Trochleoplastic – 3 danske cases. DOS møde 2007

16. Blønd L. The arthroscopic trochleoplasty. ISAKOS. Osaka, Japan. 09

17. Blønd L: “Prospective evaluation of open trochleoplasty in patients with recurrent patella dislocation and severe trochlea dysplasia” DOS møde 09

18. Rechter S, Blønd L: Scapulothoracic arthroscopy, a prospective study. Scandinavian Shoulder and Elbow meeting 09

19. Blønd L: Arthroscopic Deepening Trochleoplasty. Patellofemoral Symposium. ESSKA Congress. Oslo, Norge 10

20. Blønd L: ”The arthroscopic trochleoplasty. A prospective 2 year follow-up DOS 10

21. Blønd L: “The arthroscopic trochleoplasty” Midlands Controversies Birmingham, England 11

22. Blønd L: “The arthroscopic trochleoplasty” IMUKA, Holland 12

23. Blønd L: “The arthroscopic trochleoplasty” ESSKA, Schweiz 12

24. Blønd L: “Trochleoplasty” Scandinavian Congress of Sports Medicine, Sverige 12

25. Blønd L: ICL: 129-The Assessment and Treatment of Failed Patellar Stabilization: “Trochleoplasty for failed patellar stablisation”: AAOS, Chicago, USA 13

26. Blønd L: "Trochleoplasty" Joint Preservation Congress, Poland 13

27. Blønd L: "Snapping Scapula" Danish Society of Sports Medicine annual meeting 14

28. Blønd L, "Arthroscopic trochleoplasty belongs to the future. Xian, Kina 14

29. Blønd L. Live surgery MPFL reconstruction Midlandkneeandshoulder.org Worchester, England 15

30. Blønd L. "Critical view on the patellofemoral joint" Joint Preservation Congress, Warsawa, Polen 15

31. Blønd L: Workshop "MPFL rekonstruktion" München, Tyskland 16

32. Blønd L: "Patellar instability & arthroscopic trochleoplasty" 3th Sports Medicine Symposium Köln, Tyskland 16

33. Blønd L. Patellar ​instability symposium - Danish Sports Congres. Copenhagen, Denmark 17


Peer-reviewed artikler

1996 - 2019

 1 .Larsson, B., Beyer, N., Bay, P., Blønd, L., Aagaard, P., and Kjaer, M.: Exercise performance in elite male and female sailors. Int. J Sports Med. 17: 504-508, 1996.

2. Blønd, L. and Hansen, L.: Patellofemoral pain syndrome in athletes: a 5.7-year retrospective follow-up study of 250 athletes. Acta Orthop Belg. 64: 393-400, 1998. PDF version

3. Blønd, L. and Hansen, L. B.: Injuries caused by falling soccer goalposts in Denmark. Br. J Sports Med. 33: 110-112, 1999. PDF version

4. Blønd L. and Madsen J.L.: Scintigraphic method for evaluation of reductions in local blood volumes in human extremities. Scand J Lab Clin Inv. 60;(5): 333-339, 2000. http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/003655100750019233 PDF Version

5 .Blønd L., Kirketerp-Moeller K, Sonne-Holm S, and Madsen J.L.: Exsanguination of lower limbs before surgery. Acta Orthop Scand. 73;(1): 89-92, 2002 PDF Version

6. Blønd L. and Madsen J.L.: Exsanguination of upper limbs before surgery. JBJS (br). 84;(4):489-491, 2002. PDF Version

7. Blønd L. and Madsen J.L: Exsanguination of limbs in elderly before surgery. A comparison with young individuals. Int. Orthop. 27;(2): 114-116, 2003.  https://link.springer.com/article/10.1007/s00264-002-0409-6  PDF Version

8. Blønd L. and Madsen J.L: Bone marrow perfusion in healthy subjects assessed by scintigraphy after application of a tourniquet. Acta Orthop Scand. 74;(4): 460-464, 2003. PDF Version

9. Husted H., Blønd L.,Sonne-Holm S.,Holm G.,Jacobsen T., Gebuhr P.:Tranexamic acid reduces blood loss and blood transfusion in primary total hip arthroplasty. Acta Orthop Scand. 74;(6): 665-669, 2003. PDF Version

10. Blønd L., Jensen NV., Søe-Nielsen NH. Clinical Consequences of Different Exsanguination Methods in Hand Surgery. A Double-blind Randomised Study. Journal of Hand Surgery (European Volume) 2008; 33; 475  http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1753193408090123  PDF Version

11. Konradsen L., Kirkegaard PR., Larsen VH., Blønd L. Suprascapular Nerve Block or Interscalene Brachial Plexus Block for Pain Relief after Arthroscopic Acromioplasty. Ambulatory Surgery. Vol 15-1 2009 PDF Version

12. Blønd L. and Schöttle P. The arthroscopic deepening trochleoplasty. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc18(4):480-5 2010 https://link.springer.com/article/10.1007/s00167-009-0935-5  PDF Version

13. Blønd L "Development in sportsmedicine" Ugeskr Laeger 2012;174(12):783 PDF Version

14 .Blønd L., & Rechter S. Arthroscopic treatment for snapping scapula: a prospective case series. Eur J Orthop Surg & Traumatol 2014;24(2):159-64 https://link.springer.com/article/10.1007/s00590-012-1154-1 PDF Version

15. Blønd L., & Haugegaard M. Combined arthroscopic deepening trochleoplasty and reconstruction of the medial patellofemoral ligament for patients with recurrent patella dislocation and trochlear dysplasia. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2014;22(10):2484-90  https://link.springer.com/article/10.1007/s00167-013-2422-2 PDF Version

16. Blønd L "Patella instability" Ugeskr Laeger. 2014;17;176(12A) PDF Version

17. Blønd L., Kaewkongnok B. Reconstruction of delayed diagnoses simultaneous bilateral distal biceps tendon ruptures using semtendinosus and quadriceps tendon autografts. SpringerPlus 2015 4:111 PDF Version

18. Blønd L. Arthroscopic deepening trochleoplasty - The technique. Oper Tech Sports Med 2015 23(2):136-42  http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1060187215000349

19 .Blønd L & Donell S Editorial: Does the patellofemoral joint need articular cartilage. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2015 Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 23(12):3461-3. PDF Version

20. Barfod K, Blønd L & Meier JF. Patellofemoral lidelse på grund af øget anteversion af collum femoris. 2016 Ugeskr Laeger 29;178(35) http://ugeskriftet.dk/videnskab/patellofemoral-lidelse-paa-grund-af-oeget-anteversion-af-collum-femoris

21. Paiva M, Blønd L, Hölmich P, Steensen R, Diederichs G, Feller J.A. and Barfod K.W. Quality assessment of radiological measurements of trochlear dysplasia; a literature review. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2018 26(3):746-755 PDF Version

22. Blønd L. Patellofemoral instability - An update. Review. 2017 Acta Orthop Belg. Link download 

23. Eshoj H, Bak K, Blønd L& Juul-Kristensen B. Translation, adaptation and measurement properties of an electronic version of the Danish Western Ontario Shoulder Instability Index (WOSI). BMJ Open. 2017 Jul 10;7(7) PDF Version

24. Gravesen KS, Kallemose T, Blønd L, Troelsen A, Barfod KW. High incidence of acute and recurrent patellar dislocations: a retrospective nationwide epidemiological study involving 24.154 primary dislocations. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2018 Apr;26(4):1204-1209  PDF Version

25. Blønd L. Arthroscopic deepening trochleoplasty for chronic anterior knee pain after previous failed conservative and arthroscopic treatment. Report of two cases. Int J Surg Case Rep 2017 40;63-68 - PDF Version

26..Kaewkongnok B, Bøvling A, Millandt N, Møllenborg C, Viberg B, Blønd L.  Does different duration of non-operative immobilization have an effect on the redislocation rate of primary patellar dislocation? A retrospective multicenter cohort study. The Knee. 2018 Online Link

27. Blønd L. Patellofemoral Instability - An update. Acta Orthop Belg 2017, 3, 367-383 PDF Version

28. Blønd L. Does the patellofemoral joint need articular cartilage? - clinical relevance. Annals of joints 2018, May 1-6 http://aoj.amegroups.com/article/view/4350/4955

29. Gravesen KS, Kallemose T, Blønd L, Troelsen A, Barfod KW. Persistent morbidity after Medial Patellofemoral Ligament Reconstruction - A registry study with an eight-year follow-up on a nationwide cohort from 1996 to 2014. Knee 2019, 26, 20-25 PDF version

30. Rathleff MS, Straszek CL, Blønd L, Thomsen JL. Forreste knæsmerter hos børn og unge. Ugeskr Laeger. 2019 Mar 25;181(13) PDF Version

31. Barfoed K, Blønd L. ​​Treatment of osteoarthritis with autologous and microfragmented adipose tissue. 2019 66;10 PDF Version

PRIMÆRE FORSKNINGSOMRÅDER


  • Sports skader og exercise performance
  • Sammeligning af effektiviteten ved forskellige måder til exsanguination før brug af blodtomhed
  • Løs knæskal
  • Trokleoplastik
  • Knæskader
  • Skulder og albue problemer

Orchid ID - tjek det ud

Kurser, Kongresser og Symposier

Udvalgete Kurser, Symposier og Kongresser som jeg har deltaget i

Kurser
1.Vintersportsmedicin 6 dage DIMS, Frankrig 89
2.Ortopædisk medicin 7 dage OMI, Kbh 93
3.Optimal behandling og rehabilitering af idrætsskader 18 timer Herlev 93
4.Idrætskursus for skadestuelæger Gentofte 93
5.Ortopædkirurgiske infektioner Brøndby 93
6.Basiskursus i artroskopi Gentofte 93
7.Smertebehandling Lyngby 94
8.Danske AO - kursus 5 dage Brøndby 94
9.Børneortopædi Lyngby 95
10.Plastik kirurgi Lyngby 95
11.Kar kirurgi Lyngby 96
12.Advanced Arthroscopy of the Knee and Shoulder Budapest 96
13.Columna Cervicalis Kbh 97
14.Ortopædkirurgiske A-kurser ialt 14 97 – 00.
15.Præhospital traumatologi Herlev 98
16.Advanced arthroscopic surgery Italien 99
17.49 th. Continental Cource of Surgeons England 00
18. Avanceret knæartroskopi Århus 01
19.Isocyanat Arbejdstilsynet BBH 02
20.International Skeletal Trauma Cource Schweiz 02
21.Avanceret skulderartroskopi SAKS, Kbh 02
22.Advanced cource on shoulder arthroscopi Frankrig 03
23.Albuefiksator og Tenxor ringfiksator Stryker, 03
24.Ultralydsdiagnostik for ortopædkirurger E-kursus, Århus 03
25.Current concept in the treatment of injuries of the the forearm axis: The link between the elbow and wrist, DK 03
26.Medcalf artroscopic surgery USA 04
27.Mitek arthroscopic surgery Italien 04
28.Ortofix meeting Italien 04
29.Advanced course on shoulder arthroscopy Frankrig 05
30.Skulderworkshop Aarhus 06
31.Advanced cource on shoulder arthroscopy Frankrig 07
32.Medcalf artroscopic surgery USA 11                                                                                                             33.Advanced  course on shoulder arthroscopy Frankrig 15                                                                           34.ALL consensus meeting, Lyon 15                                                                                                                 2016-18 se venligst neden for    

Symposier & kongresser
1.Restitution, Team Danmark, Brøndby 90
2.Skulderproblemer i dagligdag og idræt DIMS, Herlev 92
3.ESSKA Congress. maj 96, Budapest, Ungarn
4.Skulderdiagn. ved ikke-traumatiske skuldersmerter DIMS, RH 96
5.Ultralyddiagnostik i idrætsmedicin DIMS, RH 96
6.DIMS kongres 96 Gentofte
7.ESSKA Congress maj 98 Nice, Frankrig
8.Meniscal Transplantion Symposium BBH 98
9.Shoulder problems in athletes SAKS, Odense 00
10. ISAKOS Congress, Schwiez 01
11. Advanced shoulder workshop BBH 01
12. DIMS kongres 01
13. Skandinavisk kongres DIMS Aarhus 02
14. ISAKOS Congress, New Zealand 01
15. 2nd Combined Swedish/Danish shoulder/elbow meeting Kbh 03
16. Symposium on the groin, hip and sport. SAKS, BBH 03
17. Secec Congress, Italien 05
18. DIMS kongres 06
19. ESSKA Congress, Østrig 06
20. Advanced Shoulder Surgery, France 07
21. Secec Congress, Belgien 08
22. ISAKOS Congress, Japan 09 - Inviteret foredragsholder
23.Skadinavisk kongres DIMS Kbh 10
24.ESSKA Congress, Norge 10
25.SAKS Shoulder symposium, Roskilde 10
26.Midland Controversies, England 11 - inviteret fordragsholder
27.IMUKA Congres, Holland 12 - Inviteret foredragsholder
28.ESSKA Congres, Schweiz 12
29.Scandinavian Congres Sports Medicine, Sverige 12 - inviteret foredragsholder
30.DIMS kongres 13
31.AAOS, USA 13 - inviteret foredragsholder
32 Warsawa, Polen 13 - Inviteret foredragsholder
33. ESSKA Congress, Amsterdam 14
34. Int congress innovative orthopaedic Xian, China 14
35. Advanced Shoulder Surgery, France 15
36. Birmingham, England, Knee meeting, 15 - inviteret foredragsholder
37. ISAKOS congres, Lyon, Frankrig 15
38. Warsawa, Polen 15 - Inviteret foredragsholder                                                                                      39. Workshop, Muünchen, Tyskland, Knæ 2016 - inviteret foredragsholder                                             40. Knee symposium Køln, Tyskland 16 - inviteret foredragsholder                                                           41. International Patellofemoral symposium, Linz, Østrig 17- inviteret foredragsholder                       42. Sportskongres.dk København 17 - inviteret foredragsholder                                                               43. Joint Preservation Warsawa 17 - inviteret foredragsholder                                                                   44. IASCON congres Indien - live surgery - inviteret foredragsholder                                                         45. Patellofemoral Symposium, Portugal 17 - inviteret foredragsholder                                                   46. Patellofemoral Symposium, Munchen 17 - live surgery - Inviteret foredragsholder                       47. Sportskongres.dk CPH 18 - inviteret foredragsholder                                                                       48. Orthopedic Technology Innovative Forum, Munich 2019 (Inviteret foredragsholder)                       49. Patellofemoral Symposium, Feldkirch 2019 (Inviteret foredragsholder)


Hvis du er nysgerrig på mit CV kan du forhåbentlig se at jeg har videreuddannet mig og været brugt som national og international foredragsholder en hel del gange

International Patellofemoral Symposium, Linz 2017

Priser og Præmier

lorem ipsum

Awards and PricesYouth leader Price Vallensbæk Municipality 1990

Received scholarship Guidal foundation 1994 and 2000

Award Winner Best Presentation: Danish Association of Orthopaedic Surgery Annual Meeting

Received Danish Orthopedic Society Fund 02

LOREM IPSUM DOLOR SIT AMET CONSETCTEUR


Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Knæskal af led

Det at få sin knæskal af led også kaldet løs knæskal er en almindelig forekommende lidelse og i teksten her og i nogle af de andre sider, kan du lære en hel del mere om løs knæskal. Denne her side handler mest om årsagerne til løs knæskal  

Jeg anbefaler du enten før eller efter du har læst nedenstående også læser på følgende side klik her

Hvorfor går knæskallen af led?

Der findes mange årsager til at din knæskal bliver løs og de vigtigste vil blive gennemgået nedenfor. Der er tale om disse vildt svære ord - trochlea dysplasi, patella alta, øget TT-TG afstand og øget femoral antetorsion, hvilker jeg vil forsøge at forklare nærmere nedenfor. En sjælden gang er årsagen til at knæskallen går ud at den er blevet slået eller sparket ud, men oftest skyldes det et pludselig drej eller vrid.

Flad fure

Den almindeligste årsag til løs knæskal er, at den fure (kaldet trochlea) som knæskallen skal køre i når knæet bøjes, enten helt mangler eller ikke er dyb nok (normalt er den 4½ millimeter dyb). Hvis ikke knæskallen holdes på plads i denne fure, vil knæskallen have tendens til hoppe ud på ydersiden af knæet. Blandt dem som har haft knæskallen af led og som har en flad føringsfure (trochlea dysplasi) vil 2/3 del opleve at knæskallen går af led igen. Har man en normal føringsfure vil risikoen kun være under 1/3 del. Årsagen til at furen er flad, er at den af ukendte årsager allerede ved fødslen, er fyldt op med for meget knogle inden under brusken. Se billederne nedenfor.

3D rekonstruktion af et normalt knæ til venstre og et knæ med en flad knæskalsfure til højre (trochlea dysplasi)
MR viser to forskellig knæ. Til venstre er det normalt og til højre mangler furen til knæskallen (dysplasi)
Patella Alta

Patella Alta betyder at knæskallen sidder for højt og det er en anden vigtig medvirkende årsag til løs knæskal.. Sidder knæskallen for højt, i forhold til den fure som den skal køre i, er der risiko for at knæskallen kommer til at køre på ydersiden af furen i stedet for midt i denne - hvilket medfører at knæskallen går af led. Nedenfor er et eksempel hvor knæet ses fra siden ved en MR scanning og knæskallen sidder for højt. Behandlingen er at rykke knæskalssene hæftet nedad (Elmslie-Trillat Operation eller mere præcist "distalisering")

MR scanning viser høj knæskal

High kneecap

Knæskalsenehæftet flyttes ned så knæskallen bringes ned i furen

Øget TT-TG afstand

Øget TT-TG afstand betyder at knæskalssene hæftet på skinnebenet sidder for yderligt på skinnebenet, så der kommer et forkert træk. Din knæskal vil have tendens til at køre for yderligt og dermed hoppe ud på ydersiden. Behandlingen vil typisk være en Elmslie-Trillat operation som evt kombineres med f.eks. en MPFL rekonstruktion eller andet.

Increased TT-TG distance
Trochlear dysplasia

Dette skal forestille et MR eller CT scannings tværsnit hvor både furen til knæskallen og skinnebensknoen ses. TT-TG afstanden er afstanden mellem knæskalssenehæftet (Tuberositas Tibia) og furen (Trochlea Groove). Normalt er denne afstand ca 9 mm.  

Øget femoral antetorsion

En ikke så almindelig årsag til at knæskallen er løs, er en øget rotation af lårbensknoglen, således at knæet drejere mere indad og underbenet drejer mere ud af - kaldet øget femoral antetorsion. 

Billedet ovenfor viser en patient hvor lårbenet drejer for meget (Femoral antetorsion er for høj i det lårben du ser mod højre) og det disponerer til at knæskallen bliver løs eller det kan give forreste knæsmerter.

Symptomer på løs knæskal

Læs venligst mere her

Behandling af løs knæskal

Læs venligst mere klik her

Kært barn har mange navne og Løs knæskal kaldes også ledskred af knæskal eller knæskal smutter eller knæskal af led eller luksation af patella eller patella luksation eller luxating kneecap eller patella instability eller patella dislocation.

Lars Blønd

Løs knæskal har mange betegnelser, nogle kalder det ledskred af knæskal, knæskal af led, patella luksation, recidiverende patella luksation og på de engelske sider kan du finde andre betegnelser.

Myter eller realiteter?

Der er mange myter om løs knæskal, og én er, at man vokser sig fra det. Læs mere om de mange myter her

Link til PDF file som omhandler årsager til løs knæskal klik her

Hvis du ønsker at høre selve webinar som pdf filen er uadarbejdet fra klik her

Forreste knæsmerter

Forreste knæsmerter er smerter bag eller omkring knæskal. Det kaldes også patellofemorale smerter eller chondromalacia patellae eller blot chondromalaci

Forreste knæsmerter er den mest almindelige årsag til at henvende sig i en idrætsklinik. Det er en meget almindeligt knæproblem.

Årsager til forreste knæsmerter

Er du én af dem som har udviklet forreste knæsmerter så undrer du dig nok over hvad årsagen skyldes. Der kendes efterhånden mange forskellige årsager til forreste knæsmerter. I gamle dage kaldte man det for vokseværk eller patellofemoralt smertesyndrom. Hos de fleste er lidelsen helt uskylidig. Du vil dog sandsynligvis erfare at dine smerter går i sig selv, når du skruer ned for din sport i en periode. Hvis ikke skal du til en fysioterapeut.

Vedvarende forreste knæsmerter

Vedbliver smerten bør det undersøges nærmere. Mange gange afslører den første undersøgelse ikke noget galt. Det er naturligvis er dybt frusterende for dig, fordi du kan mærke at der er noget galt. Du erfarer måske at dit røntgenbillede og din MR scanning af dit knæ beskrives som normalt. Forklaringen er at det kræver helt særlig nørdet viden at analysere MR billederne når der er tale om forreste knæsmerter. Uheldigvis ved meget få læger, hvad de skal se efter. 

Forreste knæsmerter og slimhindefold

En anden almindelig årsag til forreste knæsmerter er en irriteret slimhindefold (plica) - læs mere her.  Hvis ellers ikke at smerterne har varet i flere måneder, kan en indsprøjtning med binyrebarkhormon i knæet (blokade) få hævelsen af slimhindefolden til at falde over nogle uger. Herved forsvinder smerten.

De mere mekaniske årsager til forreste knæsmerter kan du læse om nedenfor

​Behandlingen

Behandlingen består først og fremmest af fysioterapi eller pause fra sport. Langt de fleste kommer sig alene på denne behandling. Fysioterapi behandlingen består af forskellige øvelser. Øvelserne sigter mod at styrke specielt lår og hofte muskulaturen, samt at udspænde og at træne balance m.m.. Træningen kan suppleres med foreksempel skoindlæg, knæbandage, tape og elstimulation af muskler. 

Lars Blønd

Tilbage i 1998 udførte jeg en undersøgelse omkring patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at omkring halvdelen af patienterne vedblev med at have lette til smerter. Én ud ti havde fortsat svære smerter efter flere år. Du kan hente artiklen som pdf her. Siden hen har andre undersøgelser bekræftet dette. I dag ved vi at der kan være nogle mekanisk årsager til smerterne. For eksempel kan knæskallen kører skævt eller sidde for højt. Noget kan være for stramt så trykket i leddet bliver for højt. Disse forhold kan stresse brusken (chondromalacia patella). Dette fører til en betændelses tilstand eller det kan medføre slid og smerter.

Chondromalaci

Billedet til venstre er taget under en kikkertoperation. Øverst ses knæskallen og nederst ses furen til knæskallen. Brusken på bagsiden af knæskallen er uregelmæssig og syg og dette hedder chondromalaci (syg brusk). Chondromalaci er et almindeligt fund ved kikkertoperationer. Dette er dog ikke altid forbundet med nogle gener. Nogle har dog forreste knæsmerter og skurren og klikken bag knæskallen, som følge af dette.

Kroniske forreste knæsmerter

Er du ikke blevet rask på ovenstående behandlinger, kan der være en årsag til smerterne. I så fald bør undersøges nærmere. Måske skyldes de forreste knæsmerter blot  en irriteret slimhindefold. De forreste knæsmerter kan dog også skyldes at knæet ikke er skruet rigtigt sammen. Hvis din knæskal kører lidt forkert, øger det trykket og dermed sliddet i leddet mellem knæskallen (patella) og føringsfuren (trochlea). MR scanninger kan sammenholdt med en grundig undersøgelse af dig ofte finde årsagen til de forreste knæsmerter.

MR scanning og forreste knæsmerter

Der er mange nørdede ting som kan afsløres på en MR scanning. Nemmest er at se efter tiltet knæskal, for højtsiddende knæskal (patella alta) eller en flad føringsfure (trochlear dysplasi). Disse tilstande kan medvirke til at forklare dine smerter. Den førnævnte slimhindefold ses sjældent ses på en MR scanning. Nogle gange skal der speciel MR scanning eller CT scanning til, hvis du skal se om der en drejning af lårben (femoral anteversion) eller skinneben (tibia ekstern rotaton).

Operation for forreste knæsmerter

Inden en operation for forreste knæsmerter, skal du altid overveje det grundigt. Prøv først og se om du kan leve med at nedsætte dit aktivitetsniveau i stedet for at lade dig operere. Desværre kan en operationen kan forværre smerterne, specielt hvis kirurgen ikke har indgående kendskab til årsagerne til dine smerter. Du skal have 100% tillid til at kirurgen har særlig viden på dette vanskelige område. Du bør ikke blot gennemgå en kikkertoperation, blot for at se hvad der er galt. Kirurgen skal på forhånd, nøje have forklaret dig, hvad som der er mistanke om. Som du kan se nedenfor er der en lang række af operationer for forreste knæsmerter. Husk at din operation skal være individuelt udvalgt til lige netop dig. Der findes ikke én operation som kan afhjælpe alle former for forreste knæsmerter.


Kirurgiske behandlingsmuligheder ved kroniske forreste knæsmerter
  1. Kikkertoperation altså en artroskopi, med fjernelse af slimhindefolder og eventuelt afglatning af brusk. 
  2. Forlængelse af det laterale retinakulum - forlængelse af det ydre ledbånd til knæskallen hvis trykket bag knæskallen er for højt - se nedenfor
  3. Elmslie Trillat osteotomi går ud på at flytte knæskalssenehæftet indad, hvis hæftet sidder for yderligt.
  4. Fulkerson osteotomi går ud på at flytte knæskalssenehæftet fremad og indad og det er ved lettere slidgigt i leddet mellem knæskal og furen.
  5. Distalisering af tuberositas tibia går ud på flytte knæskalsenehæftet nedad, hvis din knæskal sidder for højt.
  6. Artroskopisk trokleoplastik hvor din fure til knæskallen gøres dybere, hvis furen er for flad.
  7. Lateral Patella Facetectomi er en fjernelse af den yderste 1/4 del af knæskallen, hvis din slidgigt sidder præcist dér og kun dér.
  8. Femur rotations osteotomi hvorved du får roteret lårbenet udad, hvis du har knæskaller som peger ind mod hinanden.
  9.  Tibia rotations osteotomi hvorved du får roteret skinnebenet indad, hvis du har Chaplin fødder når du retter dine knæskaller fremad.
  10. Brusk transplantation hvis du har store bruskskader som skyldes at du er kommet alvorligt til skade.
  11. Resektions artroplastik går ud på at lave en fure til knæskallen uden brusk, hvis du har svær slidgigt og ikke ønsker en Hemicap protese.
  12. Patellofemoral protese er en udskiftning af brusken i leddet mellem knæskallen og furen til knæskallen med kunstigt materiale.

Hyperpressure syndrom

Du kan være plaget af hyperpressure syndrome og det betyder at knæskallen sidder for stramt. Herved bliver trykket bag knæskallen for højt. Du vil typisk have smerter når du sidder med knæet bøjet længe eller når du går på trapper. Årsagen er i disse tilfælde at det ydre ledbånd til knæskallen, kaldet det laterale retinaculum er for kort. Dette kan få knæskallen til at kæntre eller tilte. Dette kan ofte ses en MR scanning. Her kan en lateral release eller endnu bedre en lateral lengthening hjælpe. Det er en forlængelse af det ydre ledbånd til knæskallen hjælpe på dine smerter. Det er vigtigt, at du ikke har trochlea dysplasi da dette kan medføre at knæskallen så bliver for løs.

Lateral release eller lateral retinakulum forlængelse

Lateral release er navnet på en operationsteknik, hvor man løsner eller forlænger et ledbånd på ydersiden af knæskallen. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, hvis ledbåndet gennem tiden er blevet for kort. Dette opstår for eksempel når man i forbindelse med knæskalstabiliserende operationer bringer knæskallen (patella) tilbage på plads i furen. Det er en operation som i en periode var meget udskældt. Den blev udført på alt for mange patienter, og ofte endte det med at det blev værre. I dag er man blevet meget bedre til at forudse, hvem som vil have glæde af et sådant indgreb. Operatieon anvendes idag til patienter med det som hedder hyperpressure syndrom eller hos nogle få hvor der er slidgigt i leddet mellem knæskallen og føringsfuren.

​Fulkerson Tibiaosteotomi operation

Ved denne operation flyttes knæskalssenens hæfte på skinnebenet længere indad og lidt fremad. Det kan i nogle tilfælde formindske dine forreste knæsmerter (Fulkerson operation). Dette er en operation som planlægges ud fra en MR scanning. Her kan man se om knæskalsenehæftet sidder drejet forkert på skinnebenet. Operationen kombineres ofte med forlængelse af det laterale retinakulum og/eller lateral patella facetectomy, hvor det yderste af knæskal fjernes. Efter en sådan operation kan der være nogle uger uden tilladelse til at støtte fuldt på benet. Fulkerson operation er for mig en almindelig operation til patienter med begyndende slidgigt i leddet med knæskallen og den føringsfure. Operationen kan udsætte tidspunktet for hvornår der skal sættes en Hemicap protese i knæet. 


Patella Alta

Patella Alta betyder at din knæskal sidder for højt. Det betyder at din knæskal først kommer ned i furen til knæskallen når knæet er bøjet 20-30 grader. Resultatet er at brusken på bagsiden af knæskallen slides for hurtigt og det udløser smerter. Problemet kan afhjælpes ved at flytte knæskallens senehæfte på skinnebenet længere ned (Distalisering af tuberositas tibia).  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11859238

Til venstre ser du et knæ hvor knæskallen sidder for højt. Til højre er knæskallens senehæfte på skinnebenet flyttet nedad. Patients forreste knæsmerter forsvandt.

Hoffas fedtpude 

Hoffa fedtpude eller Hoffa Impingement er en almindelig betegnelse for inflammation eller betændelse i knæets fedt pude. Hoffa Fat pad impingement er imidlertid ikke nogen diagnose. Det er en betegnelse for, at der måske er fundet hævelse og inflammation i toppen Hoffas fedtlegeme ved MR scanning. Hævelse og inflammationen kommer i lang de fleste tilfælde, fordi at din knæskal sidder for højt (Patella Alta) Det betyder at der bliver lagt øget pres på dit fedtlegeme og hver gang dit knæ bøjes. Kommer din knæskal for sent ned i dens føringsfure er der stort tryk på Hoffa´s fedtlegeme og det irriteres. En anden lidelse som giver smerter i Hoffa´s fedtlegeme er arvæv i den Infrapatellare Plica

Her til venstre ser du en MR scanning med det som mange kalder Hoffa Impingement - det betyder at der er hævelse i den øverste det fedtlegemet. Du ser også at knæskallen sidder for højt.

Her til venstre er et MR scannings billeder af knæet set fra siden og Corpus Hoffa (Fedtlegemet) er markeret med orange

Femur og/eller tibia rotationsosteotomi

Drejer din hofte eller lårbenet (femur) for meget indad, således at ens knæskaller peger ind mod hinanden, kan det føre til forreste knæsmerter eller løs knæskal. En undersøgelse af dig, sammenholdt med en CT scanning eller en speciel MR scanning kan bekræfte diagnosen. Er lårbenet drejet forkert kan det drejes normalt ved en femur rotations osteotomi. Nedenunder ser du et venstre lårben, som er drejet for meget indad. I tilfældet nedenfor hoppede knæskallen ud af led. Patienten var tidligere opereret med en MPFL rekonstruktion. Dette holdt desværre ikke og hun måtte derfor have lårbenet roteret og en ny MPFL rekonstruktion. Nogle gange er det skinnebenet (tibia), som er drejet for meget udad (Chaplin ben). Her kan det være nødvendig at udføre en tibia rotationsosteotomi. Nogle gange er det både lårben og skinneben som samtidigigt skal rotereres. 

Det billede viser lårbensknoglen set nedefra altså fra knæet og op mod bækkenet. Til højre ses den venstre lårbensknogle og der ses at lårbensskaftet er roteret indad i forhold til den anden side.

Læs eventuelt denne artikel i Ugeskrift for Læger - klik her 

​Trochleoplasty for kroniske forreste knæsmerter

Du kan også have forreste knæsmerter som en følge af at du er født med en manglende fure til knæskallen. Det kaldes trochlea dysplasia. Ved trochlear dysplasia er furen til knæskallen fyldt op med for meget knogle og det trykker knæskallen fremad. Når furen til knæskallen er flad, øges trykket mellem knæskallen og furen. De forreste knæsmerter er der ofte, når du sidder med knæet bøjet gennem nogle tid. Du kan have erfaret at du ofte må rette knæet ud for at få ro i knæet. Din trappegang kan udløse de forreste knæsmerter. Du kan også opleve at knæet svigter og pludselig giver efter. I nogle af de tilfælde med kroniske forreste knæsmerter, hvor det er en følge af trochlear dysplasi, kan du afhjælpes med en artroscopisk trochleaplastik. 

Før og efter operation

Billederene viser MR scanning af en patient med forreste knæsmerter gennem 20 år og trochlea dysplasi. Patienten gennemgik en artroskopisk trochleoplastik. Patientens forreste knæ smerter var væk lige efter operationen, men der var naturligvis operationssmerter nogle uger efter operationen. Læs den videnskabelige artikel her

Bruskskader ved knæskal

Bruskskader i leddet mellem knæskal og føringfure. Her er det vigtig at skelne i mellem om skaden er opstået ved en ulykke eller brusken blot er blevet dårlig over tid. Er bruskskaden opstået ved en ulykke kan det blive nødvendligt med bruskbehandling. Er brusken blevet dårlig over tid, hjælper det sjældent at behandle den dårlige brusk. Her skal årsagen til den dårlige brusk identificeres og behandlingen vil ofte være korrektion af at knæskallen kører forkert i furen. 

Artrose (slidgigt) mellem knæskallen og dens føringsfure

Er der en sammenhæng mellem forreste knæsmerter og artrose (slidgigt) i leddet mellem knæskallen og dens fure?

Det korte svar er ja. Nogle få af patienter med forrreste knæsmerter udvikler hvor knæskallen kører forkert udvikler artrose. I de situationer hvor slidgigten i patellofemoralleddet giver problemer, eksisterer der flere muligheder. Nogle patienter kan bedres kirurgisk med en forlængelse af det ydre ledbånd til knæskallen. Nogle kan i mange år få glæde af at få fjernet den ydre del af knæskallen. Andre muligheder er flytning af knæskalsenens hæfte Fulkerson,. Endelig findes trokleoplastik eller resektion artroplastik. Der er også kikkertoperations behandlinger, så som simple afglatning af brusk, mikrofraktur eller brusk transplantation. I sidste ende kan det blive nødvendligt med en patellofemoral protese

​Resektions Arthroplastik

I helt særligt udvalgte tilfælde har jeg udført resections artroplastik. Det har været i tilfælde med svære forreste knæsmerter på baggrund af trochlear dysplasi og artrose. Dette er et alternativ til en protese, hvor der udføres en ny fure til knæskallen. Tilsyneladende tages trykket af knæskallen i en sådan grad at smerterne mindskes betydeligt.

Patellofemoral protese

Ved betydelig artrose (slidgigt) i leddet mellem knæskalllen og dens føringsfure kan en protese være en god løsning. Billedet nedenunder viser forskellig billeder af Hemicap Wave protesen. Det er en protesetype, som i høj grad kan tilpasses den enkelte. Nogle ældre knækirurger hælder til at sige, at du lige så godt kan få skiftet hele knæet, hvilket jeg er meget uenig i. Der var engang, hvor proteserne mellem knæskallen og føringsfuren ikke var så gode, fordi de var designet forket. Med de mest moderne protese design som Hemicap Wave protesen er resultaterne gode. Derfor er det unødvendigt at skifte hele knæet. Faktisk har forskning vist at udviklingen af slidgigt i resten af knæet, kan reduceres ved Hemicap Wave protesen. Hvis knæskallen har tendens til at gå af led, kan operationen med fordel kombineres med en rekonstruktion af den indvendige knækskalledbånd med anvendelse af et kunstigt ledbånd (MPFL rekonstruktion)

Model som viser før operation med patellofemoral protese

Model som viser efter operation med patellofemoral protese - Hemicap Wave

Efterbehandling af Patellofemoral protese

Efter en knæskalsprotese operation må du støtte på knæet med det samme, og du går hjem samme dag som du opereres. Fysioterapien starter cirka 2 uger efter operationen. Bilkørsel kan i nogle tilfælde forsvarligt genoptages efter 3-4 uger, men ofte går det 3 mdr før knæet er bedre en før operationen og nogle gange også længere. Læs mere her

Patellofemoral protese
Patellofemoral protese

Hemicap Wave patellofemoral protese

Her til ventre er et billede af en 36 årig kvinde som i 20 år har haft forreste knæsmerter. Hun har tydeligvis svær trochlea dysplasi. Ved hendes indsættese af patellofemoral protese var brusken i leddet mellem knæskallen og dennes fure slidt helt væk. Havde hun dog bare gennemgået en trockleoplastik operation 20 år tidligere  Hun kunne med stor sandsynlighed have haft 20 år uden smerter og formentlig havde operation kunnet have forebygget artrosen (slidgigt). Dermed havde det været unødvendigt med en knæprotese som 36 årig!