Category Archives for KNÆ

Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ, også kaldet artrose, er en meget almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter og dermed påvirke både dit aktivitets niveau, men også din livskvalitet. 

Lars Blønd
Artrose og bruskproblemer

Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusken er et fast, men dog let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og  begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Brusken indeholder store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken.

Kommer artrose af slid?

I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegenelse slidgigt uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt.Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at udvikle slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer. Har du for eksempel tidligere haft en brusk eller menisk skade, eller er du skævbenet, eller kører din knæskal skævt, er risikoen for slidgigt øget.

Smerter i knæet

Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Det kan knage og brage og give lyde og give tænder vridende smerter.

Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.

I starten af din slidgigt, sker der en nedbrydning af brusken i dit knæ og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden sørger for at rense din ledvæske. Er der mange små bruskstykker, vokser slimhinden for at følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irrriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusk. Derfor kan du igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have haft smerter. 

Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation

Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.

På et senere tidspunkt i udvikling af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). På dette tidspunkt er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter. I denne fase af slidgigten komme hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende triade. 1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Når knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.

Kan du forebygge slidgigt i knæet?

Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden. God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet.  Nogle motieonsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet.

Overvægt

Overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er altid at når først du har udviklet slidgigt, kan du foreksempel ikke tabe dig ved at løbe. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke.

Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?

Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.  

Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?

Nogle gange kan diagnosen stilles udlukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Artrose er som bekendt en sygdom i brusken. MR scanninger er desuden mere detaljerede. MR scanninger er meget dyrere end røntgen billeder.

Røntgenbillede som viser artrose i et knæ

MR scanning af det samme knæ som ses til venstre

Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?

Der findes er stor mængde af kosttilskud og nogle få naturlægemidler. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Desværre viste det så sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat. 

Alternativ medicin

Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.

Hvad med lægemidler til behandling af slidgigt i knæet?
Ipren og lignende 

Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler kaldet NSAID? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel i virker i dybden, men kun på overfladiske problemer. 

Stærk smertestillende

Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.

Binyrebarkhormon

Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt.

Hyalgan

Er Hyaleronsyre injektioner løsningen for dig? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept.

PRP eller ACP

PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, men er dog relativ kortvarig effekt. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!

Stamcellebehandling

MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medical Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i nogle år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - se nedenfor. 

Lipogems - Stamceller fra fedt

Lipogems er mikro fragmenteret fedtvæv fra maven, som indeholder mange "pericytter" På dansk betyder pericytter, celler som ligger rundt om blodkar. Disse celler har evnen til at omdanne sig til disse særlige medicinske signal celler. I praksis suges fedt fra mavefedtet, og fedtet knuses, skylles og pericytterne filtreres fra og sprøjtes ind i knæet. Altså ligesom ved en knæblokade - bare med stamceller. Resultaterne er meget positive. I øjeblikket gennemfører vi et lodtræknings studie med på Køge Sygehus i samarbejde med Hvidovre Hospital, med Lipogems stamceller, til behandlingen af slidgigt. Halvdelen får stamcellerne og halvdelen får saltvand. Behandlingen er i dag meget udbredt, selvom vi endnu ikke med sikkerhed ved hvor god effekten er.

Stem cells
Hvad med operation for slidgigt i knæ?

Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.

Knæprotese  - Total knæalloplastik

Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Jeg tror ikke nogen kender det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.

På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.

Halvknæprotese - Uniknæ

Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.

Patellofemoral protese - Hemicap Wave

Hvis din artrose udelukkende sidder i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette nok løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis det meste af dit knæ ikke er uden artrose. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode. Hvor lang tid holder sådan en protese? Det spørgsmål får jeg tit og jeg kender ikke svaret. Denne type af proteser (Inlay) har ikke været anvendt i mere en 10-15 år, men så lang tid ser de ud til at holde. Desuden ser det ud til at protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her

Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.

Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer

Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor.

Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?

Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Der er sjældent nogen god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er artrose. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)

Ledbevarende kirurgi

Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.

Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi

Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej.  Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her

Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.

Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet

Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her

Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure

Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér

Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi kan hænge sammen.
Forreste knæsmerter er et symptom

Først og fremmest er forreste knæsmerter et symptom og ikke en sygdom. Tilsvarende hvis du har fået konstateret trochlea dysplasi, som betyder en flad fure til knæskallen, er det ikke det samme som at du er syg. Der er dog nogle få mennesker som har kroniske forreste knæsmerter på baggrund af troklea dysplasi. Nogle patienter kan i denne situation have glæde af en trokleaplastik operation. Du kan læse mere om forreste knæsmerter her og om trochlea dysplasi her

Et eksempel

Her ser du en MR scanning af en 36 årig kvinde som igennem 20 år havde haft invaliderende smerter. Hun var blevet behandlet med kikkertoperationer med oprensning og andre i denne sammenhæng fuldstændig virkningsløse operationer. På MR scanningen ser du både svær troklea dysplasi og slidgigt (artrose). Hun måtte gennemgå en operation med Hemicap Patellofemoral protese. Var hun blevet behandlet korrekt som 16 årig havde hun formentlig sluppet for 20 år med svære forreste knæsmerter. Desuden er det sandsynligt at hun ikke skulle have indsat metal og plastik i en alt for tidlig alder.


Kroniske forreste knæsmerter

Helt tilbage i 1998 gennemførte jeg en efterundersøgelse af patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at halvdelen af patienterne stadig havde lette til moderate smerter 5 år efter. 10 procent havde udviklet svære forreste knæsmerter. Du kan download en PDF kopi her

Slimhindefold i knæ

Slimhindefold i knæ - også kaldet plica

Forstørret slimhindefold - plica synovialis

Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 5 forskellige slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet. Plicaer har ingen kendte funktioner og kan derfor undværes uden problemer. Jeg vil her gennemgå de 2 slimhindefolder som oftest giver problemer. Den ene er placet på din inderside af knæskallen (mediopatellar plica - eller medial plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica = ligamentum mucosum). Denne slimhindefold er tilfhæftet både knæets fedtlegeme (Corpus Hoffa) og lårbensknoen i den anden ende. Den kan derfor trække i fedtlegemet når knæet bøjes og strækkes.

Hvad er problemet med slimhindefolder?

Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning af knæet medføre, at én din plicaer derfor bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan foreksempel komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig af denne grund typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Kan lægen fremkalde den ømhed ved at mærke på din plica er det derfor nok det du fejler. En irriteret plica kan også give smerter og klikken foran i knæet og ligeledes give smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.

Hvad er behandlingen af slimhindefolder?

I først omgang gælder det om at få din hævelse til at falde. Det gør du ved at holde dit knæ i ro og tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut derefter lettere arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ og det kan i nogle tilfælde hjælpe. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige og således bør du derfor nok have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb, som du typisk vil komme dig over i løbet at få dage til få måneder. Det skal siges at din irriterede plica langtfra altid kan ses på en MR scanning.

Øvrige slimhindefolder

De øvrige slimhinderfolder eller plicaer, er den suprapatellare plica, som kan give smerter ovenfor knæskallen, den laterale plica, som kan give smerter på ydersiden, samt en plica som ligger som en ventil bagtil i knæet og som kan medvirke til dannelsen af en bakercyste.

Lignende problemer i knæet

Der er andre lidelser som kan give problemer på samme måde som slimhindefolder kan og du kan læse mere her

Lars Blønd

Der findes 5 typer af plicaer eller slimhindefolder i knæet 

Nedenfor billede af den indvendige slimhindefold

MR scanning knæ

MR scanning af knæ kan være en god undersøgelse

MR scanning af knæ

Har du et problem med dit knæ vil en MR scanning af knæet ofte kunne hjælpe til at stille diagnosen. Foreksempel er MR scanning virkelig god til at se meniskskader, korsbåndskader og andre ledbåndsskader. MR scanning er i dag relativ billig. Har du haft smerter i knæet gennem længere tid bør du altid gennemgå en MR scanning. Aldrig en en kikkertoperation uden der er udført en MR scanning først - eneste undtagelse kan være et låst knæ p.g.a. en akut meniskskade.

Hvad er en MR scanning af knæ?

Der er tale om en magnet scanning. MR står for magnetisk resonans. Ved at udsætte kroppen for forskellige kraftige mangetfelter kan maskinen omsætte signalerne til billeder. Der er både lukkede og åbne scannere og typisk har de lukkede scannere et større magnetfelt. De lukkede scannere giver bedre billeder. Du skal ligge ned og have knæet ind i maskinen. Sjældent er klaustrofobi et problem, da hovedet ligger uden for.

Hvor præcis er en MR scanning

I langt de fleste tilfælde er MR scanningen præcis. Der er dog en række undtagelse som du skal være opmærksom på. For det første er MR scanningen ikke en facitliste. En god undersøgelse af knæet, i kombination med hvordan de gener er opstået, og hvilke gener du har, kan være mere præcist. En kikkertoperation er oftest også mere præcis end en MR scanning, men dog heller ikke en facitliste. Nogle skader kan overses ved en kikkertoperation og nogle ting ikke kan slet ikke ses ved en kikkertoperation. 

Hvem analyserer en MR scanning?

Resultatet af scanning afhænger af hvem som ser på billederne. Normalt er det en radiolog, som vurderer billederne og afgiver en rapport. Radiologen er en specialist i at se billeder. Desværre ved radiologen ikke alt og kan overse ting. Specielt kan ting overses, hvis ikke ortopædkirurgen har angivet det præcise problem. Nogle ortopædkirurger ser ikke selv billederne, men ser blot på radiologens beskrivelse. Jeg ser ofte patienter som er MR scannet og hvor alt er fundet normalt. På trods af dette vedbliver patienten med at have smerter, som ingen kan forklare. Ofte er der dog en årsag til smerterne, som kan afsløres ved mere udførlig gennemgang af billederne.

Hvad er det typisk som overses på MR scanning

Har du forreste knæsmerter og fået at vide at alt ser normalt ud, skal du lade dig affinde med dette. Se nedenfor

Forreste knæsmerter

Den vel nok hyppigste årsag til forreste knæsmerter som ikke ses på MR scanning er en indeklemt slimhindefold. Det er dog det vi kalder en klinisk diagnose. Slimhinderfolder kan være svære at se på en MR scanning. Andre ting som typisk overses er trochlea dysplasi og patella alta (for højt placeret knæskal).

Forreste knæsmerter og MR scanning er for nørder

Det kræver særlig viden om hvordan dette skal udmåles. Et andet mærkeligt forhold er at nogle MR scannings afdelinger undlader at udføre aksial optagelser. De skønner at de er unødvendige. Aksial optagelserne er heller ikke vigtige ved de mest almindelige ting, men ved forreste knæsmerter er de uundværlige. På aksial optagelserne ses nemlig trochlea dysplasi, lateral trochlea inklinationsvinkel, trochlea assymmetri og TT-TG afstand. Hvis disse størrelser ikke er nævnt i din MR rapport og du har forreste knæsmerter, så er der en risiko for at noget er overset. Hvis ortopædkirurgen heller ikke har set disse ting og ikke kan forklare hvad det betyder, så skal du finde en anden ortopædkirurg.

Meniskskader

Er der mistanke om at du har en meniskskade, kan du være ca 90 % sikker på at hvis MR scanningen siger at der ikke er en meniskskade, så er der ikke nogen. En MR scanning danner snitbilleder igennem dit knæ. Der er ca 3 mm mellem hver snit og er du så uheldig at din meniskskade ligger lige mellem sådanne 2 snit, ja så overses skaden. 

Meniskramp læsion

Har du en korsbåndsskade er der også en risiko for at du har en menisk ramplæsion (randlæsion). Denne type skade overses jævnligt på MR scanning. Menisk rampskaden kan være svær og ofte umulig at se på en MR scanning. Dels fordi radiologen og ortopædkirurgen ikke kender den type skade og fordi den nogle gange kun kan ses ved en artroskopi. Ved artroskopien kan den også overses, hvis ikke ortopædkirurgen ikke kender til den type skade. Det sidste skade som jævnligt overses er en meniskrodsskade, som er den alvorligste type af meniskskader.

Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Her til venstre ses en meget tydelig menisk rand læsion, men det er dog sjældent at den set så tydeligt på MR scanning og ofte kan der både på MR scanningen og ved kikkert operationen være lidt arvæv, så det skjuler skaden.

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Korsbåndskade

En korsbåndsskade er en ledbåndsskade og normalt er MR scanningen meget præcis. I de fleste tilfælde kan radiologen og ortopædkirurgen se, hvor i korsbåndet skaden sidder. Der er dog undtagelser. Hvis ledbåndet ikke er revet over, men blot er blevet for langt kan skaden ikke ses. Dette er ofte tilfældet, hvis du allerede er korsbåndsrekonstrueret, da det nye ledbånd ofteste ikke rives over, men blot bliver lidt slapt.

​Bruskskader

MR scanning kan ofte se større bruskskader, mens mindre skader kan være svære at se. Her er kikkertoperationen meget præcis. 

Lars Blønd

MR scanning af knæ

Normal aksial optagelse af knæ 
Lateral trochlea inklinations vinkel

Her ser du at lateral trochlea inklinationsvinkel er 7 grader, hvilket er under 11 grader og det er grænsen for hvornår man kalder det trochlea dysplasi. Normalt er vinklen 21 grader. Det er vigtigt at de billede som måles på er med øverste billede, hvor begge lårbensknoer ses. Vinklen varierer nemlig alt efter hvor der måles.

Patella Alta  - for høj knæskal

Patellotrochlea index. Her måles overlappet mellem furen (trochlea) og knæskallen (patella brusken) - Dette er den eneste rigtige måde at måle på. Der findes nogle andre måder (Insall-Salvati og Caton-Dechamp) disse er forældede og alt for upræcise og disse siger ikke noget om hvordan "artikulationen" er mellem knæskallen og dennes føringsfure.

Patella Alta og Hoffa Impingement

Ovenfor ses du et knæ hvor knæskallen står alt for højt og derfor klemmes fedtlegemet (Hoffa impingement) og pilen viser at det bliver hvidt, p.g.a. det hæver op. Du kan også se at der er ingen overlap mellem brusken på knæskallen og føringsfuren. Det betyder at knæskallen først kommer ned i furen når knæet bøjes og det er for sent. 

Meniskskader

Her kan du læse om meniskskader og behandlingen af disse

Meniskskader

Måske er du kommet til skade med knæet eller har fået ondt i knæet? Har du mon fået en meniskskade? Lige nu vil du bare gerne vide om du har en meniskskade eller ej? Du vil sikkert også gerne vide, hvordan en meniskskade skal behandles. Enten kan du læne dig trygt tilbage og overlade det til behandleren, men nogle gange kan det betale sig at sætte dig lidt mere ind i tingene. Læs eventuelt mere nedenfor eller google videre, hvis du ikke orker at læse så meget.

Hvad er en menisk?

I knæet har du en indvendig og en udvendig menisk, og disse fungerer som støddæmpere. Meniskerne er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Meniskerne er med til at fordele belastningerne mellem lårbensknoerne og skinnebensknoerne. Meniskerne kan som så meget andet beskadiges. Der findes mange typer af meniskskader afhængig af, hvordan de er opstået. Behandligen af de forskellige meniskskader er forskellig.

Hvordan opstår en meniskskade?

Typisk opstår skaden i forbindelse med et vrid i knæ, men skaderne kan også opstå mere spontant i forbindelse med løb eller hugsiddende stilling. Meniskskade er nok den hyppigst knæskade. Er skade opstået ved et vrid, vil behandlingen oftest være kirurgisk. Er meniskskade opstået uden noget vrid og blot fordi menisken er blevet mør af tidens tand, vil behandlingen oftest være fysioterapi.

Symptomer der tyder på en meniskskade?

Hvilke symptomerne giver en meniskskade? Det er typisk smerter i knæet, som forværres ved belastninger.  Specielt kan drejninger være et problem. Her kan føles, som om der er noget, der kommer i klemme eller som en skarp smerte. Se eventuelt nedenfor om nogle af symptomer på det at have en meniskskade passer de gener du oplever.

  • smerter på ledlinien
  • stivhed og nedsat bevægelighed
  • hævelse
  • følelse af ikke helt at kunne stole på knæet
  • følelse af klikken og noget der til tider kommer i klemme
  • ind i mellem giver knæet efter
  • tendens til at knæet låser
Hvordan stilles diagnosen meniskskade?

Først og fremmest kan en undersøgelse af dit knæ, sammenholdt med din historie, give et godt fingerpeg om du har fået en meniskskade. I langt de fleste tilfælde udføre vi dog en MR scanning af dit knæ, som med 90% sandsynlighed kan stille diagnosen. En ultralydsscanning er for usikker.

Kikkertoperation = artroskopi

Måske kræver din meniskskade en kikkertoperation. Det er en lille operation hvor der i princippet kan gøres 2 ting. Enten får du fjernet det område af menisken, som er beskadiget. Det gøres med en lille slags saks og en shaver som glatter menisken. Den anden mulighed en slags syning af skaden. Her anvendes forskellige former for menisksyning, meniskankre eller meniskrodsfiksation.

Fysioterapi og meniskskader

Er du du ca 40 år eller derover er det ikke alle meniskskader der kræver en operation. Særligt hvis der ikke er noget oplagt vrid i knæet. Generne kan gå i sig selv over tid, evt i kombination med en blokade (steroid injektion) og genoptræning. Den type af meniskskader kaldes også for degenerative meniskskader. Det er dog vigtig at du ikke har en meniskrodsskade. Disse ses særligt ses hos midaldrene og opstår ofte pludseligt. Du kan læse mere nedenfor. 

Meniskrodsskader

Har du en meniskrodsskade bør du opereres. Meniskrodsskader opstår pludseligt, hvor der kommer et kraftigt smæld i knæet. Ved meniskrodsskader mister menisken hele sin funktion som støddæmper. Det medfører dels smerter og dels unødigt slid på brusken. Meniskrodsskader kan ses på en MR scanning af knæet. Cirka 75 % af dem som har en menisskrodsskade som ikke opereres, vil 5 år efter indsættelse af skade have modtaget en knæprotese.. Læs mere her eller her eller her

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Ramp læsioner er små skader på menisken mellem kapslen og selve menisken. Det er læsioner som almindeligt forekommer i tilknytning til en korsbåndsskade. Det kan være umulige at se ved MR scanning. Disse skader overses ofte ved kikkertoperationer, hvis ikke kirurgen rutinemæssigt kikker i den bagerste del af knæet, som er svært tilgængelig.

Menisktransplantation

Menisktransplantation er i dag muligt i særlige udvalgte situationer. Der anvendes enten kunstige menisker eller allograft (menisker fra afdøde). Er du ung og har fået fjernet store dele af menisken og har du belastningsrelaterede smerter i knæet, kan en menisktransplantation være en god løsning.

Meniskskader og korsbåndsskader

Meniskskader og korsbåndsskader hænger desværre ofte sammen. Min holdning er at du i disse situationer, ligeså godt kan få udført en samtidig korsbåndsrekonstruktion eller en korsbånds reparation. Hvis du alligevel skal have en operation for meniskskaden, er det oplagt også at gøre noget ved korsbåndet. Så skal du nemlig kun opereres én gang. Hvis du skal have syet din meniskskade bør du også samtidig have stabiliseret dit knæ med en korsbåndsrekonstruktion. Hvis ikke øges risikoen for at skaden springer op igen.

Læs mere om korsbåndsskader her

Lars Blønd

Der findes et utal af andre knæskader, hvoraf de forreste knæsmerter, springerknæ, løberknæ, og gåsefods gener er nogle at de almindelige, men oplysningerne må søges andetsteds.

Menisk
Normalt knæ - Kikkertoperation - Menisk
Menisk
Meniskskade på indersiden 
menisklæsion
Reparation af meniskrodsskade
Meniskrodsskade

"Unhappy triade"
Samtidig skade på forreste korsbånd, indvendige ledbånd og udvendige mensik

Tibiaosteotomi – Kileoperation i knæ

Her er tale om en knæoperation, hvor belastningen flyttes væk fra den side af knæet, som er slidt og som gør ondt. Oftest er det indersiden af knæet som er problemet, og vægten flyttes derfor over på den raske yderside. Operationen kaldes en tibiaosteotomi og på mere almindelig dansk hedder det en kileoperation i knæet.

Tibiaosteotomi

Der er tale om det som kaldes en knæbevarende operation. Hermed menes en operation uden en indsat protese. Du får enten indsat eller udtaget en kile i skinnebenet, afhængig af om du er hjulbenet eller kalveknæet. Har du slidgigt eller artrose som det i dag kaldes, har du i princippet en udtynding af brusken. Brusken er af delvis ukendte årsager i dårlig kvalitet og er blevet udtyndet. Artrose rammer den indvendige lårbenskno hos hjulbenede og den ydre lårbenskno hos kalveknæede. 

Princippet bag kileoperation

Har du slidgigt på indersiden og smerter på indersiden af knæet og er hjulbenet, kan du oftest afhjælpes med en tibiaosteotomi. Det samme gælder hvis slidgigten og smerten sidder på ydersiden og du er kalveknæet. Ved denne operation rettes på vinklen i dit knæ ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører at belastningen i dit knæ lægges over på din raske side af knæet. 

Hvad sker der med knæet på længere sigt?

Det har vist sig at den udtyndende brusk genopbygges helt eller delvist efter nogle år. Det du kan opnå med en sådan operation er reduktion af smerten i knæet. Tidspunktet for, hvornår du får behov for en knæprotese udsættes. I gamle dage sagde man 5-10 år, men med moderne mere præcise teknikker, holder det længere og efter 15 år holder 85% af knæene fortsat - læs evt mere her. Jo tidligere du gør det, jo længere holder det. Inden din operation skal der tages specielle røntgenbilleder af dit ben så den præcise vinkel for opretningen kan udmåles. Modstandere af denne type operation sagde at resultatet af en knæprotese ville blive dårligere, hvis der først var opereret med en tibiaosteotomi. Det ved vi i dag, at der ikke længere er holdepunkter for. Her er en sammenligning i holdbarhed mellem halve knæproteser (uniknæ) og tibiaosteotomi - læs her

Unloader skinne

Et midlertid alternativ til operation kan være en unloader bandage. Det er en skinne som anvendes i det tidsrum på dagen hvor du belaster benet. Ideen med skinnen er en indbygget fjerder, som hjælper dig med at aflaste den side af knæet, hvor artrosen sidder. Prisen er mellem 3000 - 15.000 kr. Se video her

Valgiserende tibiaosteotomi præoperativ planlægning
Hjulbenet  - Tegning og Røntgenbillede 

Det ses at belastningslinien går igennem den indvendige side af knæene

Operationen

Ved operationen åbnes op på indersiden af knæet/skinnebenet og ved hjælp af et særligt guidesystem, saves skinnebenet 3/4 igennem og der sættes en plastiskkile ind, som korrigerer vinklen. Benet vil blive ca ½ cm længere p.g.a. kilen. Plastikkilenskrues fast med plastikskruer, alt sammen laves i et materiale som ligner knoglen ogdet skal ikke fjernes igen. Se figur. IBalance metoden er ca 10 år gammel, er meget sikker og præcis og har mange fordele i forhold til at anvende f.eks. metalskinne. I nogle tilfælde vil der i forbindelse med ovenstående operation også blive foretaget en kikkertoperation af knæet.

Efter operationen

Du kommer på opvågningsstuen efter operationen, hvor jeg informerer dig om forløbet af operationen. Du vil få udleveret kopi af operationsbeskrivelsen inden udskrivelsen.

Lokalbedøvelse og smerter

Under operationen ligger jeg lokalbedøvelse i dit knæled, som virker i nogle timer og eventuelt ligger anæstesilægen også et supplerende nerveblok. Det er normalt at du har temmelig ondt i knæet de første uger. Du kan lindre smerterne ved at lægge en ispose, pakket ind i et håndklæde, på knæet i 20 minutter ad gangen.

Efter udskrivelsen

Du udstyres med en skinne, hvor du kan bøje knæet og skinnen skal du anvende i 8 uger. Formålet med skinnen er at beskytte benet for brud, indtil knoglen er helet. Efter 14 dage er det forsvarligt at åbne skinnen når du sidder i en sofa. Efter4 uger kan du tage skinnen af når du skal sove og i badet.De første 2 uger må du må støtte med maksimalt 5 kg vægtbelastning og efter 2 uger må du støtte med ca 20-40 kg. Efter 4 uger kan du støtte med fuld vægt. 

Særlige forhold

Du skal forvente at underben, ankel og fod kan hæve op de første uger efter operationen. Det er vigtig at holde benet højt for at undså for meget blodudtrækninger på benet. Ved at holde benet højt de første dage, kan du forebygge at der de første døgn udvikler større blodudtrækning i benet som medfører vandblærer og feber. 

Rygning

 En særlig problemstilling ved denne operation, er at du skal stoppe med at ryge minimum 2 uger før og minimum 2 uger efter. Hvis ikke du stopper, er der stor risiko for at knoglen ikke heler.

Medicin efter operation

Nogen oplever i starten svie, som i øvrigt kan lindres med salve indeholdende gigtmedicin (fås i håndkøb). Du skal de første 10 dage efter operation tage en pille hver dag, til at forebygge dyb årebetændelse. Får du bivirkninger til pillerne i form af næseblod eller mange blå mærker, skal du kun tage pillen hver anden dag. Efter operationen tager de fleste stærk smertestillende medicin så som morfin. Morfin har tendens til at give forstoppelse og derfor er det en god ide at forebygge forstoppelse ved at tage laksantia medicin. Du skal også forvente af kunne blive følelsesløs på en håndflade stort område på underbenet. I sjældne tilfælde kan man få smerter i foden de første ca 2 uger efter operationen.

Genoptræning

Efter operationen henvises du til genoptræning som typisk starter 14 dage efter operationen.Træningen sigter mod at genoprette bevægeligheden i knæet og genopbygge muskulaturen i benet og genoprette balancen. Dit liv vil i en periode være besværliggjort og du vil i specielt de første 2 uger have svært ved at komme rundt med krykkestokke, fordi du ikke må støtte. Du må først genoptage bilkørsel, når du i relation til benet kan føre bilen sikkert. Dette er typisk 4 uger efter operationen, dog lidt hurtigere for venstre ben end for højre ben. 12-14 dage efter operationen skal du have fjernet trådene hos din egen læge. Du skal have taget røntgenbillede 4 uger efter operationen og til kontrol hos mig. Næste røntgenkontrol er 2-3 måneder efter. Det er ikke ualmindeligt at der går mange måneder inden knæet falder til ro efter operationen. 

Komplikationer

Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjældent, men er alvorligt og skal behandles. I sjældne tilfælde heler osteotomien ikke og må opereres igen.

Lars Blønd

Billedet viser kalveknæ og hjulbenet
Hvorfor en kileoperation?

Hvorfor vælge en tibiaosteotomi i stedet for at få et nyt knæ eller halvt nyt knæ? For det første er det en knæbevarende operation. Det betyder at der ikke skiftes noget ud. Dels er et "nyt knæ" ikke et nyt knæ, men en kombination af metal og plastik. Dels er en knæprotese og en større operation. Resultaterne efter tibiaosteotomi synes i dag, i modsætning til tidligere, at være bedre end ved en knæprotese. Generelt vil 20% være meget tilfreds, 70% vil være tilfredse og 10% vil være utilfredse. De 10% får behov for en knæprotese.  

Læs mere: ​http://oeg.dodec.co.uk/

Læs mere fra det eneste tibiaosteotomi register i verden og download eventuelt rapporten

Fordele ved Ibalance

Hvorfor Ibalance tibiaosteotomi og ikke Tomofix osteotomi. Ibalance er en mere moderne metode, som er meget præcis. Desuden er der et meget avanceret guidesystem, som gør operationen meget præcis. Guidesystemet beskytter også blodkar og nerve i knæhasen. Desuden er systemet opbygget om en såkaldt "hingepin" som reducerer risikoen for brud i forbindelse med operationen. Sidste fordel er at der ikke er noget implantat, som senere skal fjernes, fordi de sidder og generer. I nogle situationer, kan det dog ikke lade sig gøre at anvende Ibalance og her må Tomofix eller tilsvarende anvendes.

Tibiaosteotomi - iBalance
Tibia osteotomi

Dette viser et billede før og 1 måned efter tibiaosteotomi på det samme venstre ben. Det gennemsigtige område er plastikkilen, og denne ses ikke på røntgen.


Venstre knæ 3 måneder efter en tibiaosteotomi og "huller" i knoglen er dér hvor plastik kilen sidder og det hvide i knoglen er kunstig knogle, som med tiden omdannes til almindelig knogle

Tibiaostotomi og korsbåndsrekonstruktion

Denne tibiaosteotomi operation kan også kombineres med en korsbåndsrekonstruktion. I de situationer hvor der både er slidgigt i knæet og hvor knæet er løst, udføres begge operationer på en gang. I helt særlige situationer kan det være nødvendigt at korrigere knæets hældning (tibia slope) før en korsbåndsrekonstruktion. Læs mere her

Femurosteotomi

Nogle gange sidder skævheden i knæet ikke i skinnebenet, men i lårbenet. I de tifælfde udføres kileoperationen på lårbenet. Det kaldes en femurosteotomi. Her udføres kileoperationen med en skinne som monteres med skruer. Denne skinne skal sidde indtil knoglen igen er forsvarligt helet. Typisk lader man dog skinnen side 1 år og det er så godt som altid nødvendigt at fjerne skinnen da den generer. 

Ved rotationsosteotomier i lårben og skinneben anvendes der også skinner

Continue reading

Knæskalssenehæfte operation

Ved knæskalssenehæfte operation flyttes dette hæfte på skinnebenet enten indad, således at trækretningen af knæskallen ændres eller hæftet flyttes nedad, så en forhøjt siddende knæskal bringes ned i furen til knæskallen. 

Knæskalssenehæfte operation har været meget anvendt til løs knæskal og hos nogle er resultatet fremragende, men det hos andre ikke har fungeret særlig godt. Operationen hedder også Elmslie-Trillat´s operation. I dag ved vi af hos de patienter, hvor knæskalsene hæftet sidder for yderligt på skinnebenet kan det en god idé at gennemgå denne operation.  Hvis dette gøres fordi knæskallen er for løs og foretages som regel også en MPFL rekonstruktion. Hvis knæskallen sidder for højt i forhold til furen (patella alta), så kan knæskallen ved denne operation trækkes ned på plads i furen (tuberositas tibia distalisering). En lidt anden udgave af denne operation hedder Fulkersons operation og den kan anvendes hos en særlig undergruppe af patienter med forreste knæsmerter.

Ulemper ved denne opeation er følgende. Dels overskæres nogle små nerver, som løber på tværs af arret, som sidder foran knæskalssenehæftet. Dette medfører ændret følesans i området. Dette kan dog normaliseres med tiden. Dels kan de skruer som knæskalssenehæftet skrues fast med, kan genere når du ligger på knæ. I værste fald heler knæskalssenehæftet ikke på igen. Det er dog sjældent, men kan ses hos rygere.

Som det fremgår af billedet til venstre, så afmejsles knæskalsenens hæfte og flyttes længere indad. Knogleklodsens skrues fast igen med 2 skruer.

Distalisering af tuberositas tibia (distalisering) som bringer knæskallen ned i furen

Lars Blønd

MPFL rekonstruktion

En MPFL rekonstruktion er en forkortelse for en rekonstruktion af det mediale patellofemorale ligament som er knæskallens indvendige ledbånd

Hvad er en MPFL rekonstruktion?

Ved en MPFL rekonstruktion operation får du udskiftet det beskadigede indvendige ledbånd som holder knæskallen på plads med et kraftigere ledbånd. Ledbåndet går fra den indvendige side af knæskallen/lårmusklen og til den indvendige lårbenskno. Til rekonstruktionen af dette ledbånd anvendes hyppigst en sene fra baglåret, som tages ud fra den indvendige side af skinnebenet.

MPFL rekonstruktion er en rigtig god operation i de fleste tilfælde, men der er dog undtagelser. Derfor er det vigtigt at du før din operationen vurderes med bl.a. MR scanning. Det er for at undersøge om du har trochlear dysplasi eller Patella Alta eller en anden årsag til at knæskallen går af led. Har du én af disse tilstande er der betydelig risiko for at ledbåndet ikke holder i længden. Læs mere her

Jeg ser desværre en del patienter, hvor ledbåndet er gået i stykker igen. Husk derfor at finde en kirurg som selv kan se din MR scanning igennem og vurdere hvilken operation der er bedst for dig.

Ny dansk forskning på området viser desværre at en del patienter får behov for ny behandling efter MPFL rekonstruktion. Læs her

Dette demonstrerer hvordan det nye MPFL ledbånd ser ud fra siden

Figur 1 Eksemplet til venstre, viser hvordan en MPFL rekonstruktion kan udføres – billedet illustrerer hvordan det ser ud, lige før skruen der skal holde det nye ledbånd fast indtil ledbåndet efter nogle måneder er groet fast til knoglen.

Efter operationen?

Hvad må du efter en MPFL rekonstruktion? Normalt anvender jeg ved disse operationer ingen bandager, og det vil sige at du får lov til at støtte fuldt på benet og bevæge knæet frit. Allerede efter få dage anbefaler jeg at du starter fysioterapi, med bl.a. træning af lårmusklen og lære at bøje knæet. 

Sygemelding efter MPFL rekonstruktion?

Hvor længe skal du være sygemeldt fra skole eller arbejde? Det er et rigtig godt spørgsmål da nogle er tilbage på arbejdet allerede efter 1 uge, men det handler om hvad du arbejder med og hvordan du transporterer dig fr​em og tilbage og der er store individuelle variationer. Har du fysisk hårdt arbejde skal du forvente at der går et par måneder eller mere.

Sport

Hvor må du genoptage sport? Det afhænger naturligvis af hvilken sport du dyrker, men kontaktsport må først genoptages efter 4 måneder og når din muskulatur og balance er genoprettet. Sidstnævnte tager ofte mere en 4 måneder.​

Lars Blønd

Hvilket aktivitetsniveau er forsvarligt efter en MPFL rekonstruktion? Normal anvender jeg aldrig nogen skinne og jeg tillader fri bevægelighed og fuld vægtbæring. Få dage efter operationen kan fysioterapi guided øvelser med fordel startes.

Trokleaplastik artroskopisk

Trochleoplastik eller trokleaplastik
(Arthroscopic Trochleoplasty betyder at operationen udføres med kikkertteknik)
Trokleaplastisk

Ved Trokleaplastik operationen får du skabt en dybere fure til knæskallen, hvis denne mangler eller ikke er dyb nok. Er din fure til knæskallen i den øverste del af knæet for flad, har du det som kaldes Trochlea Dysplasi.   

Hvad er en trokleaplastik operation

Princippet ved en trokleaplastik operation er at gøre furen dybere. Overskydende knogle skal fjernes. For at gøre dette må brusken øverst i knæet først løsnes. Når furen er uddybet,  sættes brusken så tilbage på plads. Brusken holdes på plads ved hjælp af nogle tråde eller bånd. Disse tråde opløses efter 5 til 6 uger. Her er brusken så er helet solidt på igen. Ved trokleaplastik operationen genskabes støtten til knæskallen. Desuden lettes trykket på knæskallen. Operationen udføres traditionelt som en åben operation, men kikkertoperation er mere skånsomt. Nedenfor kan du læse mere om kikkert teknikken. Det er en teknik, som jeg udviklede for 12 år siden. Forinden havde jeg udført den åbne operation i nogle år. 

Baggrund for artroskopisk trokleaplastik

I 2007 udviklede jeg i samarbejde med Panum Institutet, opeationen kaldet "The arthroscopic deepening trochleoplasty". Det er en teknik, hvor trokleaplastik operationen udføres med kikkertteknik. Artroscopisk trokleaplastik er mere skånsom for knæet. Derved er der færre smerter og mindre ar og du kommer dig hurtigere. Der er flere fordele ved kikkertteknik, bl.a. at risikoen for stivhed i knæet mindre. Operationen med kikkert teknik udføres nu i 10 lande. 

Hvorfor artroskopisk trokleaplastik i stedet for åben trokleaplastik

Naturligvis er der mindre ar ved kikkertudgaven, men det er en kendt ting at den åbne operation kan give arvæv (artrofibrose) og det kan være nødvendigt med løsning af arvæv. Jeg har indtil nu ikke haft nogle tilfælde, hvor stivhed i knæet som følge af arvæv har betydet ny operation. Læs evt mere om arvæv efter trokleaplastik her

Samtidig ledbåndsrekonstruktion til knæskallen

Operationen udføres oftest i kombination med MPFL rekonstruktion. Dette hjælper til at stabilisere knæskallen endnu bedre. Hvis operationen udføres for forreste knæsmerter er det ikke nødvendigt at udføre MPFL rekonstruktion.

Hvordan går det efter en trokleoplastik operation?

Det korte svar er at det går godt, men det tager lang tid for dig at komme dig. Du vil få en stabil knæskal, få færre smerter og få et højere aktivitets niveau. Desuden tyder det på at risikoen for slidgigt mindskes. Resultaterne fra artroscopisk trokleoplastik operation er publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter og flere bogkapitler. 

Internationalt

Internationalt har der været stor opmærsom på teknikken. Jeg er stolt over at blive inviteret både som foredragsholder og kirurg rundt omkring i verden. Og jeg har nu rejst med "the arthroscopic trochleoplasty" operationen i lande som USA, Japan, Holland, England, Sverige, Norge, Polen, Østrig, Tyskland, Portugal, Indien og Kina. Det er dog ikke landende som jeg har opereret i, men jeg har fået oplært en hel del udenlandske kirurger. Den første som jeg opererede med kikkert teknikken var Mikkel tilbage i 2008 - du kan læse mere om dette og Mikkel nedenfor.

Specialevejledningen for ortopædkirurgi

I sin tid foreslog jeg Sundhedsstyrelsen at trochleoplastik operationen burde være højt specialiseret behandling. Sundhedsstyrelsen gav mig medhold, men overraskende for mig besluttede de desværre, at denne type Trokleoplastik operationer i offentligt regi, skulle samles på BBH og Århus sygehus. Efter dette må jeg således ikke udføre operationen på patienter i offentligt regi, men kun i privat regi. Jeg udfører således fortsat operationen rutinemæssigt på Aleris-Hamlet Parken og i udlandet. Det er altså kun hvis du har en sundhedsforsikring eller selv betaler at jeg må operere dig i Danmark. Således har jeg ikke tilladelsen til at udføre operationen på Køge Sygehus, hvor jeg også arbejder. 

Billedeksempler på hvad en åben trokleaplastik operation i princippet går ud på, hvor billedet til venstre viser før og billede til højre efter at furen er uddybet.

Eksempel på en "Arthroscopic trochleoplasty" operation ved kikkertteknik før (venstre) og efter (højre). De blå bånd opløses efter 6 uger og sidder således blot midlertidigt indtil brusken er helet på igen.

MR scannings billeder før (venstre) og efter (højre) artroscopic trochleoplasty

Trochlea before and and after the trochleoplasty - "It is difficult to balance a tennis ball on a football"

To forskellige eksempler på et hvordan det ser ud 3 mdr efter ved en arthroscopic trochleoplasty operation. Man kan se at brusken er helet og båndende er opløst.

Artroskopisk trockleoplastik efter 3 år

Se mere om genoptræning nederst på siden

Mikkel

Den første patient der blev opereret med arthroscopic trochleoplasty var Mikkel, og det var i 2008. Han var en hel del år tidligere opereret for løs knæskal uden effekt. Mikkel havde været gereneret siden han var 8 år og havde været ude af stand til at løbe, indtil han blev opereret i begge sine knæ med arthroscopic trochleoplasty som 29 årig. Altså 21 år uden løb. I dag har Mikkel det godt i sine knæ og eneste gene er lyde fra knæene, når han f.eks går på trapper. Læs evt. mere på Facebook under "Løs knæskal". Du kan høre hans og andres historie på youtube

Du kan finde mine videnskabelige artikler om emnet her 

Du finder også mine andre videnskabelige artikler dér.

Lars Blønd

Trockleoplastik ved hjælp af kikkertteknik = Artroskopisk trockleoplastik

Patienter kommer fra udlandet for at gennemgå en artroskopisk trockleoplastik. Indtil videre har jeg opereret patienter fra 12 forskellige lande - Norge, USA, Qatar, Spanien, Rumænien, Polen, Forenede Arabiske Emirater, Indien, Østrig, Tyskland og England - men naturligvis flest fra Danmark

Prøv Facebook "Lars Blond + Trochleoplasty" eller bare "Trochleoplasty"

Her kan du hente Aleris-Hamlet folderen omkring Trockleoplastik operationen - klik her 

Firmaet Arthrex som hjalp med udviklingen af operationen har udarbejdet en video - klik her 

Ofte stillede spørgsmål:
  • Operationen varer typisk 2-2½ time
  • Man anvender krykker i 2 - 4 uger - der er dog store individuelle forskelle
  • Det er ikke nødvendigt med en bandage efter operationen
  • Kun ét knæ opereres ad gangen (hos ⅓ er begge knæ involveret)
  • Hvor lang tid tager det at komme sig? Knæet vil bedres stille og roligt over det første 1 - 2 år
  • Hvornår kan jeg genoptage sport og job - der være større individuelle forskelle. Hvis du har et stille siddende job vil det være ca 4 uger og lettere sport kan genoptages efter ca 3 måneder
  • Vil min forsikring betale? De fleste forsikringsselskaber vil gerne, men nogle vil ikke betale og henviser til til specialevejlningen
  • Fysioterapeut Dorte Niesen Proalign.dk har meget stor erfaring med at træne patienter med løs knæskal, og ikke mindst patineter som har gennemgået arthroscopic trochleoplasty. 

Tegningseksempel på "Artroscopic Trochleoplasty"

Typiske ardannelse efter kombineret artroskopisk trochleoplastik og MPFL rekonstruktion

Sådan ser knæet typisk ud 8 uger efter operationen. For at forebygge at arrene bliver brede, er det en god ide anvende tape de første måneder, da tapen mindsker træk i arret og beskytter mod solen. 

Video artroskopisk trockleoplastik

Kommentarer på LinkedIn med over 5000 views.

Protokol genoptræning efter Trockleoplastik og MPFL Rekonstruktion
Uge 1-2:

NMES: disuse atrofi 35 HZ: FLX.: QS, SLR, Glut med. Et bens balance

ØT: hælglid, mobilisering af knæ maveliggende FLX-EXT, venepumpe øvelser, vægtbæringsøvelser. Udstrækning Hase og ITB

Uge 3-4:

Ingen skinne: Patella stabiliserende skinne hvis nødvendigt for komfort

NMES disuse atrofi 35 HZ: på quad: QS, SLR, Glut med. Bækkenløft, TKE. Samt NMES på både hase og quad squat til 20 gr. OKC: FLX-EXT 90-45 gr, et bens balance, Prone knæ FLX-EXT

Progression af NMES (ingen sm.) disuse atrofi 35 HZ: OKC knæ FLX (quad). OKC 90-45 gr. (quad), Lunges (NMES quad+hase)

ØT: cykling med højt sæde, hælglid, mobilisering af knæ maveliggende FLX-EXT, venepumpe øvelser, vægtbæringsøvelser, hofte ext-abd (sprællemand), gang træning. LLLDS (maveliggende og siddende x 10 min dagligt). Udstrækning Hase og ITB

Uge 6-8:

NMES resistiance 45 Hz på quad: QS, SLR, Glut med. Bækkenløft, TKE og NMES på både hase og quad squat til 90 gr. OKC: FLX-EXT, et bens balance, Prone knæ FLX-EXT. Leg press unilateralt, Hælglid på fliser med bækkenløft.

ØT: cykling med højt sæde, hælglid, mobilisering af knæ maveliggende FLX-EXT, Gangtræning på løbebånd, baglændsgang på løbebånd med 10% incline, hofte ext-abd (sprællemand). LLLDS (maveliggende og siddende x 10 min dagligt). Udstrækning Hase og ITB.

Progression: Cross trainer ved fuld EXT. Løb i vand, cykling ved belastning når der er knæ FLX over 110 gr. (?).

Uge 8-12:

NMES resistiance 45 Hz: på quad: SLR, Glut med. Bækkenløft m. Hofte ADD. TKE. Igen NMES på både hase og quad squat til 90 gr. På vippebræt. OKC: FLX-EXT prone og supine, et bens balance. Leg press unilateralt, Hælglid på fliser med bækkenløft. Airex stående step (neuromuskulær træning), Lunges på airrex.

ØT: cykling med normalt sæde, hælglid, mobilisering af knæ maveliggende FLX-EXT, Gangtræning på løbebånd, baglændsgang på løbebånd med 10% incline, hofte ext-abd (sprællemand). LLLDS (maveliggende og siddende x 10 min dagligt). Udstrækning Hase og ITB.

Progression: Cross trainer ved fuld EXT. Løb i vand, cykling ved belastning når der er knæ FLX over 110 gr. (?).

Uge 12-16 :

AROM: fuld range

NMES resistiance 45 Hz: på quad: TKE. Igen NMES på både hase og quad squat til 90 gr., Over head squats på vippebært med 5 kg bar, Lunges. OKC: FLX-EXT prone og supine, et bens balance. Leg press unilateralt. Hælløft på leg pres maskine eccentrik. Trampoline jog, OH squat med bar 5 kg på vippebræt, lunges, SLS på airex, hop på airrex frem og fra siden. Hælglid fliser, lunges og side lunges. Side step med elastik i mine squat stance.

ØT: Balance på BOSU på 1 ben. Neuromuskular træning på BOSU, Airrex, trampolin med perturbation øvelser. Gangtræning på løbebånd, baglændsgang på løbebånd med 10% incline, hofte ext-abd (sprællemand). LLLDS (maveliggende og siddende x 10 min dagligt). Udstrækning Hase og ITB.

Kredsløbstræning: Cykling med normalt sædehøjde og med let belastning. Cross trainer. Løb i vand, Crawl.

The Spanish version
1

La operación llamada “trocleoplastia” tiene el objetivo de crear o profundizar el surco (tróclea) de la rótula. Como se mencionó en la sección "¿Por qué se desplaza la rótula" la tróclea es el surco de la rótula que tiene exceso de hueso. La finalidad de la trocleoplastia es levantar el cartílago de la tróclea y eliminar el exceso del hueso y una vez el surco (tróclea) se profundiza, el cartílago se vuelve a fijar con la ayuda de una cinta reabsorbible, como se muestra en los siguientes imágenes.

2

La trocleoplastia es la operación anatómicamente más correcta, desde un punto de vista mecánico de la rodilla. Los resultados de la trocleoplastia parecen prometedores a largo plazo, en comparación con otros métodos, pero todavía hay poca información. Desde 2008 he hecho cerca de 80 operaciones artroscópicas de trocleoplastia para profundizar la tróclea. Antes había hecho la operación abierta (no artroscópico), pero he dejado de hacerlo porque es demasiado doloroso, hay más riesgo de infección y cicatrices de tejido. El proceso artroscópico también es más preciso y hoy ya no encuentro ninguna razón para hacer la procedimiento abierto. Algunos otros cirujanos que hacen trocleoplastia han reconocido recientemente esto y han aprendido el procedimiento artroscópico. Para la fisioterapia colaboro estrechamente con Proalign.dk

3

Ejemplo de una " trocleoplastia artroscópica” para profundizar la tróclea. Antes (izquierda) y después (derecha). La cinta azul se disuelve después de 6 semanas, por lo que es sólo temporal hasta que el cartílago se haya curado.

4

La técnica artroscópica de trocleoplastia es menos traumática para la rodilla y causa menos dolor y cicatrices más pequeñas, es más precisa, y además la rehabilitación es más acelerada. La trocleoplastia artroscópica se realiza siempre en combinación con la reconstrucción del ligamento medial patelofemoral (MPFL), cuando hay instabilidad de la rótula, sin embargo, en casos con dolor de la rodilla de la zona delantera, esto no es necesario. Tanto la técnica como los resultados de esta operación se han publicado en estudios médicos revisados por pares (médicos autorizados). Hasta ahora he presentado la técnica de "La trocleoplastia artroscópica" en los Estados Unidos, Japón, Países Bajos, Reino Unido, Suecia, Noruega, Polonia. y China. El primer paciente que operé con trocleoplastia artroscópica fue Mikkel – Se va a poder leer más sobre él más adelante.

5

Preguntas frecuentes:

El precio de una consulta via Skype con evaluación de los imágenes de resonancia magnética? 150 Euro

La cirugía por lo general dura 1,5 - 2,5 horas

¿Cuándo se puede regresar en un vuelo después de la operación? Esto depende de la distancia, pero aproximadamente a partir de 3 - 10 días. Un asiento con más espacio, con la posibilidad de enderezar la pierna es necesario.

Normalmente no se necesita rodillera / abrazadera después de este tipo de cirugía

E-mail: [email protected]

Dos ejemplos diferentes de cómo se ve 3 meses después de la operación trocleoplastia artroscópica. El cartílago se ha curado y las bandas / cintas azules quedaron disueltas.

6

Resonancia Magnética antes (izquierda) y después (derecha) de la trocleoplastia artroscópica.

Mikkel fue el primer paciente que fue operado con un trocleoplastia artroscópica en marzo de 2008. Él anteriormente tenía una cirurgia para estabilizar la rótula sin éxito. Había tenido problemas desde los 8 años de edad y había sido incapaz de correr. Se sometió a una cirugía en ambas rodillas con trocleoplastia artroscópica con 29 años. Después de 21 años sin correr, hoy en día, las rodillas de Mikkel funcionan bien y puede correr. La única molestia que tiene es el sonido de las rodillas cuando sube las escaleras. Él habló sobre su historia durante la reunión de trocleoplastia en 2014.

La fisioterapeuta Dorte Niesen Proalign.dk tiene una enorme experiencia trabajando con pacientes con problemas de inestabilidad de la rótula, y ha visto varios pacientes que tenían una trocleoplastia artroscópica. Dorte Nielsen ha subido vídeos a Youtube.

Trochlea Dysplasi

Et udtryk for at føringsfuren (trochlea) til knæskallen (patella) ikke er dyb nok eller flad eller konvex

Om Trochlea Dysplasi

Dette (trochlea dysplasi) er den hyppigste og vigtigste årsag til at knæskallen går af led. Nedenfor kan du se 4 eksempler på MR scanninger, hvor et tværsnit på den øverste del af knæet viser en flad fure eller i værste fald det modsatte af en fure - nærmest en bakke. Trochlea Dysplasi er formentlig medført og kan i nogle tilfælde spores flere generation bagud. Sheila Strover er god til at forklare det på en måde så det er nemmere at forstå - klik her

Desværre overser radiologer og ortopædkirurger ofte trochlea dysplasi på MR scanninger og røntgenbilleder.  

Lateral Trochlea Inklinations vinkel

Når man skal udtale sig om graden af trochlear dysplasia regnes dette mål for det vigtigste mål. Dette er vinklen på den ydre kant af knæskallens fure (trochlea). Jo mere stejl den ydre kant, jo mere stabilitet er der til knæskallen (Patella). Er vinklen under 11 grader er det udtryk for trochlear dysplasi (flad fure). Se venligst eksemplerne nedenfor - venstre er normalt - højre er med trochlear dysplasi. Læs mere her:

Lars Blønd

Patella tilt

Når knæskallen tilter (kæntrer) er det ikke altid fordi det ydre knæskalsledbånd er for stramt. Ofte skyldes det trochlea dysplasi, altså at der er for meget knogle der fylder furen til knæskallen ud. Dette medfører at knæskallen kun kører på den ydre facet. Dette medfører typisk forreste knæsmerter eller hyperpressure syndrome, altså for meget tryk i patellofemoral leddet. I disse tilfælde kan en trockleoplastik operation være en løsning da trykket bliver taget af leddet. I andre tilfælde kan patella tilt skyldes øget drejning af lårben (femoral anteversion)

Normalt knæ

Patella til - trochlea dysplasi

Patella til - trochlea dysplasi

Det venstre billeder viser før og efter trockleoplastik operation - du kan se at ved at uddybe furen til knæskallen ophæver tiltet.

TT-TG afstanden

Dette står for Tuberositas Tibia - Trochlear Groove afstanden. Dette er et mål, som udmåles enten ved CT eller MR scanning. Det er et udtryk for hvordan furen (Trochlear Groove) er forskudt i forhold til punktet, hvor knæskalssenen hæfter på skinnebenet (Tuberositas Tibia).TT-TG afstanden er normalt ca 10 mm og er den over 15-20 mm er afstanden for stor. Se venligst billederne nedenfor.

Dette viser en skive af et knæ også kaldet et aksial billede. Du ser en normal fure og en normal knæskal

Dette er en tegning som viser hvordan TT-TG afstanden måles. Der er to snit som er lagt oven på hinanden. Det billede med furen og det billede med knæskalssene hæftet og afstanden mellem disse to er TT-TG aftanden.

Dette er et CT scannings billede som viser trochlea dysplasi og svært forhøjet TT-TG afstand på over 40 mm 

Det er blot en tegning af det samme billede som du ser til venstre

Hvis du har mod på at se en videnskabelig artikel om hvor man evaluerer graden af trochlea dysplasi så klik her