All posts by LB-Admin

Slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ, også kaldet artrose, er en meget almindelig lidelse. Artrose kan medføre smerter og dermed påvirke både dit aktivitets niveau, men også din livskvalitet. 

Lars Blønd
Artrose og bruskproblemer

Artose (slidgigt) i knæet er en brusklidelse. Brusken er et tynd belægningslag ovenpå den hårde knogle. Brusken er et fast, men dog let eftergiveligt og let fjedrene lag. Når brusken udtyndes og  begynder at gå i stykker kaldes det artrose (slidgigt). Brusken indeholder store mængder vand. Brusken har ingen blodforsyning, men får sin ernæring fra ledvæsken.

Kommer artrose af slid?

I Danmark hedder "artrose" noget misvisende "slidgigt" - på engelsk hedder det osteoarthritis. Det er en misforståelse at artrose alene udløses af slidtage. Derfor er betegenelse slidgigt uheldig. Hvis vi for eksempel ser på én løber. En løber som er trænet til det, kan løbe et maraton dagligt hele dit liv, uden at få slidgigt.Hvis løberen derimod har haft en knæskade, er der en meget stor risiko for at udvikle slidgigt. Det at få slidgigt kan udløses af mange forskellige ting. Dels er der noget arveligt og dels er der en række andre faktorer. Har du for eksempel tidligere haft en brusk eller menisk skade, eller er du skævbenet, eller kører din knæskal skævt, er risikoen for slidgigt øget.

Smerter i knæet

Billedet til venstre er selvfølgelig et snydebillede, fordi der er ikke tænder i knæet! Det skal illustrere, hvordan det føles af have artrose i knæet. Det kan knage og brage og give lyde og give tænder vridende smerter.

Hvorfor gør det ondt at have begyndende slidgigt? Slimhindesmerter.

I starten af din slidgigt, sker der en nedbrydning af brusken i dit knæ og mikroskopiske bruskstykker flyder rundt i knæet. Slimhinden sørger for at rense din ledvæske. Er der mange små bruskstykker, vokser slimhinden for at følge med. Slimhinden er fyldt med små nerver og er meget følsom. Så når din slimhinde i knæet hæver, bliver den irriteret og giver smerter. Hvis din slimhinden kommer i klemme, fordi den er hævet, gør det meget ondt. Du kan føle det som en kniv i knæet. Hæver dit knæ er det fordi din slimhinde er irrriteret og producerer for meget væske. Sker din brusknedbrydning langsomt over en årrække, behøver dit knæ ikke at gøre ondt, fordi din slimhinde kan følge med nedbrydningen af brusk. Derfor kan du igennem mange år, have udviklet slidgigt uden at have haft smerter. 

Rød irriteret slimhinde i et knæ. Sådan kan det se ud ved en kikkertoperation

Hvad er årsagen til kroniske slidgigtssmerter? Knoglesmerter.

På et senere tidspunkt i udvikling af slidgigt i knæet, begynder knoglen nedenunder brusken, at blive syg (subcondral sclerosering og cystedannelse). På dette tidspunkt er der typisk i mindre grad slimhinde irritationen, som er årsag til dine smerter. Det er nu den underliggende knogle (subcondrale knogle), som begynder at give smerter. I denne fase af slidgigten komme hvile og natlige smerter. De klassiske smerter ved slidgigt er følgende triade. 1. Der er igangsætningsbesvær - knæet er stift og skal varmes op. 2. Når knæet er varmet op går det rimelig godt. 3. Når du har brugt knæet meget, bliver knæet træt og smerterende. Du kan for eksempel føle at der sidder et stramt bånd rundt om knæet. Når slidgigten er værst, gør det ondt for hvert skridt og du kan ikke finde ro.

Kan du forebygge slidgigt i knæet?

Først og fremmest skal man leve sundt og undgå pludselige store overbelastninger af knæet. Tro ikke at en smerte i dit knæ skal løbes væk. Det er ikke smart at gennemføre et langdistance løb, uden på at have trænet. Kroppen er genial og kan klare utrolige belastninger, uden at blive skadet, men det kræver langsom tilvending. Brusk, knogler, menisker og andre af knæet bestanddele ændrer sig hele tiden, i forhold til hvad der er behov for. Hvis du ikke bruger knæet udtyndes brusken langsomt, og omvendt styrkes brusken langsomt måned for måned, hvis den belastes en lille smule ekstra hele tiden. God alsidig og ikke mindst regelmæssig træning, er altså en af nøglerne til at undgå slidgigt i knæet.  Nogle motieonsformer er bedre end andre. Cykling, vandgymnastik, svømning, rulleskøjteløb, cross trainer og langrendski er motionsformer med sunde bløde belastninger for knæet.

Overvægt

Overvægt er naturligvis også en form for overbelasting af knæet, som kan medvirke til at brusken slides. Problemet er altid at når først du har udviklet slidgigt, kan du foreksempel ikke tabe dig ved at løbe. Det gode ved cykling er at det tager lang tid og al den tid du cykler spiser du ikke.

Selvhjælp ved begyndende slidgigt i knæet?

Du skal naturligvis følge ovenstående regler om forebyggglse af slidgigt, så selvom du har udviklet slidgigt, kan du holde slidgigten nede ved at træne korrekt. Fysioterapi i form at et øvelsesprogram er derfor en meget seriøs tilgang til slidgigt. Et koncept i form at GLA:D træning har vist sig at være effektivt - læs mere på Gigtforeningens hjemmeside. En anden afgørende faktor for at stoppe udviklingen af slidgigt er at se på den udløsende årsag. Hvis du har en skævhed i knæet, bør denne korrigeres ved en operation. Hvis du er hjulbenet, kalveknæet eller hvis din knæskal kører skævt i dens fure, bør dette korrigeres før brusken er slidt helt væk. Der er typisk tale om tibiaosteotomi eller Fulkerson osteotomi.  

Hvordan kan diagnose artrose i knæ stilles?

Nogle gange kan diagnosen stilles udlukkende ved at høre din historie og dine gener, i kombination med en undersøgelse af knæet. Det bedste er dog røntgenbilleder og MR scanninger. Fordelen ved røntgenbilleder er at de fleste læger er mere vant til at se på disse billeder. En anden fordel er at billederne tages mens du står op. MR scanninger har derimod den fordel at, man på disse billeder kan se brusken. Artrose er som bekendt en sygdom i brusken. MR scanninger er desuden mere detaljerede. MR scanninger er meget dyrere end røntgen billeder.

Røntgenbillede som viser artrose i et knæ

MR scanning af det samme knæ som ses til venstre

Skal du tage naturlægemidler og kosttilskud til at hjælpe på slidgigt i knæet?

Der findes er stor mængde af kosttilskud og nogle få naturlægemidler. For nogle år siden kom Glukosamin og det var en fornøjelse at skrive recepter på dette mirakelmiddel. Desværre viste det så sidenhen at effekten ikke var så fantastisk. Der blev udført det som hedder dobbeltblinde randomiserede forsøg. Meget nedslående vidste det sig at hovedparten af den gode effekt var placebo og vi er nu stoppet med at skrive recepter. Nyere metaanalyser tyder dog på at der kan være en lille effekt af både Glykosamin, Chondroitin sulfat og Strontium Ranalat. 

Alternativ medicin

Der findes andre stoffer som kan have en vis effekt som for eksemple Gurkemajarod, Boswellia Serrata, Pycnogenol, hestekastanje, og djævleklorod. Fiskeolie har muligvis en effekt og særligt ved ledegigt. Læs mere her, hvor der også står noget om vitamin tilskud. Dybest set afhænger alt dette også af din pengepung og du må forsøge dig frem og se hvad som hjælper lige netop dig.

Hvad med lægemidler til behandling af slidgigt i knæet?
Ipren og lignende 

Lægemiddelstyrelsen anbefaler paracetamol (Panodil eller lign.) ved langtids behandling. Hvad med Ipren, Ibuprofen, Todolac og andre tilsvarende lægemidler kaldet NSAID? Disse tabletter er meget gode i akutte situationer, hvor dit knæ pludselig får et tilbagefald. Jeg anbefaler ikke at tage disse mere end 2 uger af gangen p.g.a. bivirkninger. Hvad med tilsvarende medicin som gel i stedet for tabletter? Problemet er at gel i virker i dybden, men kun på overfladiske problemer. 

Stærk smertestillende

Hvordan forholder det sig med morfin og andre tilsvarende lægemidler. Disse midler hjælper kun i begrænset omfang til slidgigtssmerter. Bivirkningerne er som regel store og stofferne fremkalder afhængighed, hvorfor jeg ikke kan anfale disse.

Binyrebarkhormon

Er steroid (glykocortikoider/binyrebarkhormon) injektioner i knæet i knæet en god løsning?. Steroid kan i mange situationer bringe knæet til ro i løbet af få dage og kan derfor i nogle situationer være en god ide. Der er dog en del bivirkninger ved længerevarende behandling. Desuden er steroid ikke godt for brusken i knæet og gentagne injektioner, er ikke hensigtsmæssigt.

Hyalgan

Er Hyaleronsyre injektioner løsningen for dig? Dette smørremiddel kan give en forbigående god, men dog mindre effekt. Der udføres som regel en serie af injektioner og midlet købes på recept.

PRP eller ACP

PRP også kaldet blodplader kan sprøjtes ind i knæet og kan være en god ide?. Dette er en behandling, hvor dit blod centrifugeres og "de gode ting" i blodet opkoncentreres og injiceres i dit knæ. Virkning synes at være god, men er dog relativ kortvarig effekt. Nogle klinikker kalder dette for stamcelle behandling og det er det ikke!

Stamcellebehandling

MSC stod engang for Medical Stem Cells, men i dag står det for Medical Signal Cells. Der er tale om celler udhentet fra særligt fedtvæv, men også for eksempel knoglemarven. På Køge Sygehus har jeg i nogle år arbejdet med stamcelle behandling til slidgigt i knæ - først var det centrifugeret fedt og siden overgik jeg til at anvende Lipogems - se nedenfor. 

Lipogems - Stamceller fra fedt

Lipogems er mikro fragmenteret fedtvæv fra maven, som indeholder mange "pericytter" På dansk betyder pericytter, celler som ligger rundt om blodkar. Disse celler har evnen til at omdanne sig til disse særlige medicinske signal celler. I praksis suges fedt fra mavefedtet, og fedtet knuses, skylles og pericytterne filtreres fra og sprøjtes ind i knæet. Altså ligesom ved en knæblokade - bare med stamceller. Resultaterne er meget positive. I øjeblikket gennemfører vi et lodtræknings studie med på Køge Sygehus i samarbejde med Hvidovre Hospital, med Lipogems stamceller, til behandlingen af slidgigt. Halvdelen får stamcellerne og halvdelen får saltvand. Behandlingen er i dag meget udbredt, selvom vi endnu ikke med sikkerhed ved hvor god effekten er.

Stem cells
Hvad med operation for slidgigt i knæ?

Der findes mange typer af operationer for slidgigt i knæ og nedenfor vil jeg redegøre for de mest almindelige.

Knæprotese  - Total knæalloplastik

Ved et "nyt knæ" menes en knæprotese, hvor slidfladerne (altså brusken) erstates med metal. Dette er en rigtig god løsning for nogle, men det er også en endestation på den kirurgiske vej. Det er en stor operation og selvom resultaterne hele tiden forbedres er der ca 20-25%, som ikke bliver tilfredse. Læs evt mere her. Mange spørger om ikke der er andet der kan gøres? Svaret kan du læse lidt om alternativerne nedenfor. Hvornår er det tid til en knæprotese? Jeg tror ikke nogen kender det præcise svar. Jeg udfører ikke knæproteser, men det jeg har lært er at det når følgende forhold er tilstede. Du kan ikke går mere end 500 meter. Du kan ikke sove p.g.a. knæsmerter. Du har forsøgt med GLA:D træning. Du tager fast Panodil. Røntgen eller MR scanning viser slidgigt i tre ledkamre.

På de fire billeder ses hvordan det ser ud før knæprotese og efter at denne er sat i. Billederne viser det ser forfra og fra siden. I øvrigt ville denne 74 årig patient nok have være bedre tjent med en tibiaosteotomi, da slidgigten kun sidder på indersiden og patienten er hjulbenet. Jeg tror ikke kirurgen har tænkt på muligheden og tibiaosteotomi. Desværre er dette tilfældet for de fleste knæprotese kirurger - så vær kritisk.

Halvknæprotese - Uniknæ

Dette er en operationstype som kan anvendes, hvis dit knæ enter er slidt udelukkende på indersiden eller ydersiden. Her skiftes så udelukkende indersiden eller ydersiden af knæet. Det kan være en god løsning, for nogle. Der er ingen god grund til at skifte hele knæet, hvis blot 1/3 del af knæet. Alternativet til uniknæ er en ledbevarende operation i form af en tibiaosteotomi eller en hemicap (knap) operation - du kan læse mere nedenfor. Hvad holder længst? Et uniknæ eller en tibiaosteotomi? De holder lige længe og det vil sige at cirka 80% holder efter 20 år.

Patellofemoral protese - Hemicap Wave

Hvis din artrose udelukkende sidder i leddet mellem knæskallen og dens føringsfure og der ikke kan gøres andet, er dette nok løsningen. Der er ingen grund til at udskifte hele knæet med en knæprostese, hvis det meste af dit knæ ikke er uden artrose. Resultaterne af denne type af proteser var engang dårlige. I dag er resultaterne gode. Hvor lang tid holder sådan en protese? Det spørgsmål får jeg tit og jeg kender ikke svaret. Denne type af proteser (Inlay) har ikke været anvendt i mere en 10-15 år, men så lang tid ser de ud til at holde. Desuden ser det ud til at protesen kan forebygge at artrosen spreder sig til resten af knæet. Protesen kan formentlig skiftes når den er slidt. Læs eventuelt mere her

Røntgenbillede af en Hemicap Wave protese. Plastikdelen på bagsiden af knæskallen ses ikke på røntgen.

Øverst MR scanning og tværsnit af et knæ. I leddet mellem knæskallen og dens fure er brusken helt væk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor. Der ses god afstand i leddet mellem lårbensknoer og skinnebens knoer

Knæ set fra siden. Mellem knæskal og fure er brusken væk. I leddet mellem lårbenskno og skinnebenskno, ses normal brusk.

Røntgen af samme knæ som ovenfor.

Kikkertoperation - artroskopi ved artrose?

Ved en kikkertoperation kan brusken glattes, men den ødelagte brusk kan ikke genskabes. Der er sjældent nogen god grund til at gennemføre en kikkertoperation når der er artrose. Der findes dog en række særlige undtagelser, men oftest skal kikkeroperationen suppleres med for eksempel en osteotomi (kileoperation)

Ledbevarende kirurgi

Jeg vil i det følgende, fokusere på alt det som man kalder ledbevarende kirurgi. Her er det vigtig at skelne i mellem, hvor artrosen sidder. Knæleddet består af tre ledkamre - det indvendige, det udvendige og leddet mellem knæskallen og dens føringsfure. Sidder artrosen i alle tre ledkamre er der tale om 3 kammer artrose. Er der 3 kammer artrose er der lige nu ikke nogen god ledbevarende kirurgi ud over stamcellebehandling.

Når artrosen sidder på indersiden (eller ydersiden) af knæet - Tibiaosteotomi

Dem som er hjulbenede (Varus knæ), har tendens til at få bruskskader/artrose på indersiden af knæet. Ved en bruskskade eller slidgigt på indersiden af knæet kan en Valgiserende Tibiaosteotomi (IBalance). lindre smerterne. Herved rettes knæet op og belastningen på indersiden mindskes, mens der lægges mere belastning på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at har du begyndende artrose på indersiden, kan man du ved denne type operation, få den udtyndede brusk til at genopbygges helt eller delvist. En gang var osteotomi en almindelig behandling. På et tidspunkt blev det i stedet at indsætte en halv knæprotese (Uniknæ). Udviklingen går nu den anden vej.  Der er nemlig blevet udviklet mere skånsome og mindre risikofyldt operationsteknikker ved tibiaosteotomi (IBalance). Læs mere om tibiaosteotomi her

Til højre ses et billede 2 år efter en Ibalance tibiaosteotomi. Kilen er udført i plastik. Plastik er gennemsigtigt på røntgen. Nu ses derfor et firkanten hul på indersiden, hvor kilen er sat ind. Rundt omkring kilen er knoglen helet.

Mindre brusk eller artroseforandring på en af lårbensknoerne = Hemicap - Knap i knæet

Har du en mindre bruskskade som ikke er helet, kan anvendes et lille metal implantat, som hedder Hemicap. Denne Hemicap (knap) fylder brusk defekten ud. Hemicap implantatet har jeg har gode erfaringer med. Læs mere her

Begyndende artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure

Der er en række muligheder hvis du har et mindre område med artrose i leddet mellem knæskal og føringsfure. Nu bliver det meget kompliceret at forklare. Der findes operationer som for eksempel Fulkerson Osteotomi eller Lateral Facetektomi - du kan læse mere om dette hér

Billedet til venstre viser artrose i den ydre del af knæskallen og billedet til højre viser hvordan ser ud efter den ydre del af knæskallen er fjernet ved en operation. Det hedder lateral facetektomi.

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi

Forreste knæsmerter og troklea dysplasi kan hænge sammen.
Forreste knæsmerter er et symptom

Først og fremmest er forreste knæsmerter et symptom og ikke en sygdom. Tilsvarende hvis du har fået konstateret trochlea dysplasi, som betyder en flad fure til knæskallen, er det ikke det samme som at du er syg. Der er dog nogle få mennesker som har kroniske forreste knæsmerter på baggrund af troklea dysplasi. Nogle patienter kan i denne situation have glæde af en trokleaplastik operation. Du kan læse mere om forreste knæsmerter her og om trochlea dysplasi her

Et eksempel

Her ser du en MR scanning af en 36 årig kvinde som igennem 20 år havde haft invaliderende smerter. Hun var blevet behandlet med kikkertoperationer med oprensning og andre i denne sammenhæng fuldstændig virkningsløse operationer. På MR scanningen ser du både svær troklea dysplasi og slidgigt (artrose). Hun måtte gennemgå en operation med Hemicap Patellofemoral protese. Var hun blevet behandlet korrekt som 16 årig havde hun formentlig sluppet for 20 år med svære forreste knæsmerter. Desuden er det sandsynligt at hun ikke skulle have indsat metal og plastik i en alt for tidlig alder.


Kroniske forreste knæsmerter

Helt tilbage i 1998 gennemførte jeg en efterundersøgelse af patienter med forreste knæsmerter. Det viste sig at halvdelen af patienterne stadig havde lette til moderate smerter 5 år efter. 10 procent havde udviklet svære forreste knæsmerter. Du kan download en PDF kopi her

Slimhindefold i knæ

Slimhindefold i knæ - også kaldet plica

Forstørret slimhindefold - plica synovialis

Har du en irriteret plica (slimhindefold) i knæet skal du vide at alle knæ har en større eller mindre plica i knæet. Du har i princippet 5 forskellige slimhindefolder og de er alle rester fra fosterlivet. Plicaer har ingen kendte funktioner og kan derfor undværes uden problemer. Jeg vil her gennemgå de 2 slimhindefolder som oftest giver problemer. Den ene er placet på din inderside af knæskallen (mediopatellar plica - eller medial plica). Den anden slimhindefold sidder fortil i knæet (infrapatellar plica = ligamentum mucosum). Denne slimhindefold er tilfhæftet både knæets fedtlegeme (Corpus Hoffa) og lårbensknoen i den anden ende. Den kan derfor trække i fedtlegemet når knæet bøjes og strækkes.

Hvad er problemet med slimhindefolder?

Nogle gange kan et stød, et vrid eller en overbelastning af knæet medføre, at én din plicaer derfor bliver irriteret og hæver op. Plicaen på indersiden kan foreksempel komme i klemme mellem knæskallen og den indvendige lårbenskno. Det giver dig af denne grund typisk smerter og svien på indersiden af knæskallen. Kan lægen fremkalde den ømhed ved at mærke på din plica er det derfor nok det du fejler. En irriteret plica kan også give smerter og klikken foran i knæet og ligeledes give smerter når du sidder med knæet bøjet gennem længere tid.

Hvad er behandlingen af slimhindefolder?

I først omgang gælder det om at få din hævelse til at falde. Det gør du ved at holde dit knæ i ro og tage inflammationshæmmende medicin (NSAID eller binyrebarkhormon). Når dit knæ er faldet til ro kan en fysioterapeut derefter lettere arbejde med din balance og bevægemønstre i dit knæ og det kan i nogle tilfælde hjælpe. Er der gået flere måneder vil disse behandlinger ofte ikke være tilstrækkelige og således bør du derfor nok have gennemført en kikkertoperation, hvor plicaen fjernes. Det er et indgreb, som du typisk vil komme dig over i løbet at få dage til få måneder. Det skal siges at din irriterede plica langtfra altid kan ses på en MR scanning.

Øvrige slimhindefolder

De øvrige slimhinderfolder eller plicaer, er den suprapatellare plica, som kan give smerter ovenfor knæskallen, den laterale plica, som kan give smerter på ydersiden, samt en plica som ligger som en ventil bagtil i knæet og som kan medvirke til dannelsen af en bakercyste.

Lignende problemer i knæet

Der er andre lidelser som kan give problemer på samme måde som slimhindefolder kan og du kan læse mere her

Lars Blønd

Der findes 5 typer af plicaer eller slimhindefolder i knæet 

Nedenfor billede af den indvendige slimhindefold

Skuldersmerter

Har du ondt i skulder er dette er en gennemgang af de mest almindelige årsager til skuldersmerter eller skulderproblemer.
Afklemning - Indeklemningssyndrom - Impingement

Har du ondt i skulderen, er indeklemning sandsynligvis dit problem, da dette er den hyppigste skulderlidelser. Indeklemning kan give mange smerter i skulderen. Ofte går smerterne ned på ydersiden af overarmen. Det der sker, er at din slimsæk under det hårde skulderloft afklemmes. Slimsækken indeholder mange nerver. Når slimsækken (bursaen) bliver irriteret hæver den op og kommer dermed i klemme. Dette giver skuldersmerter.

Hvorfor har du fået indeklemning?

Årsagen til du får denne skulderlidelse kan skyldes at du gennem årene har udviklet en lille knogleudvækst. Denne udvækst kan trykke på din slimsæk. En mere almindelig årsagen til dine skuldersmerten, er at du over tid har udviklet en ubalance i musklerne. Derved er dit skulderblad kommet til at sidde skævt på brystvæggen. Det fører til at din skulders slimsæk er blevet irriteret. Hos de fleste patienter er smerterne kommet snigende. Skuldersmerterne kan naturligvis også være udløst af et slag eller fald. Det er ret normalt, hvis du oplever smerter i hvile, og at du har smerter på overarmens yderside. Hvis du prøver at arbejde med armen over hovedet vil du ofte kunne genkende at skuldersmerterne forværres og du bliver træt i armen.

Hvordan stilles diagnosen indeklemning?

For at stille diagnosen skal du gennemgå en skulderundersøgelse. En ultralydsscanning kan bekræfte diagnosen. Her kan lægen se og måle om din slimsæk er fortykket. En MR scanning kan også anvendes, men er ikke så præcis som en UL scanning. Behandingen er først og fremmest fysioterapi med eller uden blokader med binyrebarkhormon.

Lars Blønd

Hvad er bedst - fysioterapi eller operation ved indeklemning? Her kan du læse, at på den lange bane er operation bedre end fysioterapi - klik her 

Hvad er en blokade i skulderen?

En blokade består af en blanding af lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Blokader bør lægges ultralydsvejledt, for at ramme mest præcist. Blokaden anvendes foreksempel ved indeklemning, for at få din slimsæk til at falde til ro. Blokaden tager inflammationen og dermed hævelsen af slimsækken. Typisk vil dine smerter reduceres ved denne blokade behandling, og så kan din skulder trænes på den rigtige måde hos en fysioterapeut. 

Fysioterapi vejledt træning

Du kan se nogle af de mest almindelige skulderøvelser her. Blokader kan også anvendes til andre ting end indeklemning. Selvom binyrebarkhormon i folkemunde er noget skidt af tage, opvejer fordelene i høj grad ulemperne. Der vil aldrig blive tale om en langvarig behandling med binyrebarkhormon indsprøjtninger. Jeg lægger normalt højst 2 blokader. 

Hvad hvis ikke jeg er blevet rask efter blokader og fysioterapi?

Er du ikke blevet rask efter disse behandlinger, kan det måske blive nødvendigt at du gennemgår en kikkertoperation. Herved vil din knogletap slibes (acromioplastik) og så der bliver bedre plads. Den irriterede del af din slimsæk fjernes også ved samme lejlighed - læs mere om operation for indeklemning her

AC ledssmerter og AC ledsartrose

Dette led hedder også skulderhøjdeleddet. Det er det lille led mellem kraveben og skulderblad. Leddet indeholder en slags menisk, som kan beskadiges. Slidgigt ses hyppigt i dette led. Dette kan ses op et røntgenbilled eller en scanning. Der er dog ikke altid sammenhæng mellem fundet af slidgigt og smerter i leddet.

Hvad er symptomer på AC ledssmerter

Har du smerter i dette led, sidder dine smerter typisk på toppen af skulderen eller fortil. Smerten forværres ofte, når du sover på skulderen, cykler, udfører prestræning eller arbejder med armen foran kroppen. Det kan være at smerten går op mod kæben eller øret.

Hvorfor får jeg smerter i AC leddet?

Smerterne kan udløses af en forkert kropsholdning med fremadpegende skuldre, hvor leddet klemmes sammen. Der kan dog også være tale om en egentlig skulderskade, hvor dit led måske har været forstuvet efter et fald. Det kan sætte sig til mere kroniske smerter. Desværre overser læger ofte af nogle af dine skuldersmerter kan komme fra dette led. Ved en kikkertoperation af skulderen er det ikke muligt at se ind i selve leddet, da leddet er for snævert, men det kan godt lade sig gøre at fjerne leddet - se nedenfor.

Behandling af AC ledssmerter

Behandlingen retter sig i først omgang mod at genoprette kropsholdningen via en fysioterapeut. En blokade i leddet med binyrebarkhormon, kan oftest afhjælpe generne. Vedbliver generne efter ovenstående, kan man nemt fjerne leddet ved en kikkertoperation og leddet erstates af noget arvæv, som så kommer til at fungere som en stødpude..

Frossen skulder - Periartrose

Frossen skulder er en lidelse mærkelig lidelse og årsagen kendes ikke. Du kan spontant udvikle en frossen skulder. Det kan også komme efter et slag mod skulderen eller en skulderoperation. Det klassiske forløb er at du i løbet af få dage udvikler kraftige skuldersmerter. Derefter aftager dine skuldersmerter langsomt over de næste 3 måneder. Samtid hermed aftager bevægeligheden i selve skulderleddet og bevægelsen i skulderen foregår til sidst kun i leddet mellem dit skulderblad og brystvæg. Den nedsatte bevægelighed er årsagen til at det hedder frossen skulder. Det som sker at at slimhinden inde i din skulder bliver rød og hævet p.g.a. en kraftig inflammation. Derefter bliver din ledkapsel svært fortykket og skrumper og det er det som gør at skulderleddet mister sin bevægelighed. 

Behandling af frossen skulder

Tilstanden går i langt de fleste tilfælde af sig selv i løbet at et års tid. Injektioner med binyrebarkhormon kan hjælpe på smerterne. Ved en kikkertoperation, kan du hurtig genvinde bevægeligheden og reducere skuldersmerterne. De fleste vælger ikke at gennemgå operation og lever med generne. Er du f.eks. selvstændig vinduespudser vil du ofte være meget motiveret for en operation. Det du vinder ved en operation er tid - du vil typisk blive rask alligevel. I den periode hvor skulderen er stiv hjælper fysioterapi som regel ikke noget på din bevægelighed, men i det øjeblik hvor din skulder igen begynder at kunne bevæges er det en god ide at begynde at træne bevægeligheden.

Løs skulder og smerter

I sjældne tilfælde kan skulderen være for løs som følge af for stor ledkapsel. Det kaldes også hypermobil skulder. Tilstanden giver smerter omkring hele skulderen. Fysioterapeut vejledt træning vil altid være førstevalgs behandling. Stærke og balancerede muskler omkring skulderen kan hjælpe med at stabilisere skulderen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at opstramme ledkapslen ved en kikkertoperation.

SLAP læsion - Ledlæbeskade

SLAP læsion eller SLAP skade er en forkortelse, for en ledlæbeskade i skulderen og nogle kalder det skulderens meniskskade. Der er en selvstændig underside for denne type skader

Rotatorcuff læsion

Dette er en almindelig årsag til skuldersmerter med overrivning af nogle af de mindre musklers løftesener. Din skade kan opstå ved et fald eller en pludselig bevægelse i skulderen. Din sene(r) kan rives helt eller delvist af knogle hæftet på overarmsknoglen. Du vil ofte opleve natlige smerter og din kraft i armen vil være nedsat, når armen skal løftes fremad og udad. 

Operation for rotatorcuff læsion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er du bør du får dine sene(r) opereret på plads inden for 3 mdr, efter skaden er sket. Din bristede sene(r) sys ved kikkertteknik fast til knoglen med små ankre. Din diagnose stilles ved UL scanning eller MR scanning (artrografi). Efter operationen skal du holde din arm i ro, indtil senen er helet tilbage på knoglen, og efterfølgende har du et længerevarende genoptræningsforløb. I gamle dag troede man at armen skulle holdes i ro i 6 uger, men nyere forskning har fundet frem til at 3 uger er nok.

Slidgigt i skulderen

Slidgigt i skulderleddet er en langsom fremadskridende skulderlidelse, med tiltagende smerter og nedsat bevægelighed. Årsagen er som regel ukendt, men kan skyldes tidligere skulderskader og hårdt fysisk arbejde. Det der sker er, at brusken i leddet langsomt nedslides. Et røntgenbillede af skulderen, vil bekræfte lidelsen. Behandlingen kan både være træning og en protese operation. Operationen medfører generelt bedre bevægelighed og færre smerter. I lettere tilfælde af slidgigt kan man nogle gange nøjes med at udføre en kikkertoperation. 

Forkalkning i rotatorcuffen - Tendinitis Calcarea

Der er tale om en lidelse, hvor du af ukendte årsager får en udfældning af kalk inde i en af senerne i skulderen. Skuldersmerterne kommer oftest meget pludseligt og du kan opleve det så voldsomt at du er nødt til at søge vagtlæge. Diagnosen stilles bedst ved ultralydsscanning eller ved røntgen. Ved ultralydsscanning kan du i den tidlige fase, nogle gange få udtømt kalken. Er kalken blevet for hård, kan du i stedet få anlagt en blokade med binyrebarkhormon. Ved mere kroniske gener kan du ved en kikkertoperation få udtømt kalken. I forbindelse med en operation, hvor din sene åbnes op og kalken suges ud, kan det være nødvendigt at sy hullet i senen sammen.

Scapula Crepitans - Snapping Scapula

Dette er en speciel skulderskade eller skulderlidelse. Dine skuldersmerter sidder bag skulderbladet, og stråler op mod nakken. Du kan også have en følelse af, at der sidder noget og fylder op bag skulderbladet. Smerten kommer ofte når du sidder tilbagelænet i en sofa. 

Hvad er årsagen til Snapping Scapula

I de fleste tilfælde skyldes skuldersmerten ubalance i skulderbladets muskler og ved korrekt fysioterapeutisk træningsvejledning, kan du blive helbredt. For at bekræfte diagnosen kan anIægges en blokade med binyrebark for, at se om smertern bliver mindre. I nogle tilfælde kan du være nødt til at gennemgå en kikkertoperation. Ved denne operation fjernes irriteret slimsæk og en lille knogleudbygning.  

Operation for snapping scapula

Operationen går ud på at fjerne et lille knoglenæb på skulderbladet, som kan sidde og skurre mod den slimsæk, som ligger mellem brystvæggen og skulderbladet. Det er sjældent, at det lille knoglenæb kan ses på scanninger. Jeg er medforfatter på en videnskabelig artikel om resultaterne efter disse sjældne operationer. Dette har tilsyneladende rygtes og derfor har mange patienter har opsøgt mig for at blive opereret.

MR scanning knæ

MR scanning af knæ kan være en god undersøgelse

MR scanning af knæ

Har du et problem med dit knæ vil en MR scanning af knæet ofte kunne hjælpe til at stille diagnosen. Foreksempel er MR scanning virkelig god til at se meniskskader, korsbåndskader og andre ledbåndsskader. MR scanning er i dag relativ billig. Har du haft smerter i knæet gennem længere tid bør du altid gennemgå en MR scanning. Aldrig en en kikkertoperation uden der er udført en MR scanning først - eneste undtagelse kan være et låst knæ p.g.a. en akut meniskskade.

Hvad er en MR scanning af knæ?

Der er tale om en magnet scanning. MR står for magnetisk resonans. Ved at udsætte kroppen for forskellige kraftige mangetfelter kan maskinen omsætte signalerne til billeder. Der er både lukkede og åbne scannere og typisk har de lukkede scannere et større magnetfelt. De lukkede scannere giver bedre billeder. Du skal ligge ned og have knæet ind i maskinen. Sjældent er klaustrofobi et problem, da hovedet ligger uden for.

Hvor præcis er en MR scanning

I langt de fleste tilfælde er MR scanningen præcis. Der er dog en række undtagelse som du skal være opmærksom på. For det første er MR scanningen ikke en facitliste. En god undersøgelse af knæet, i kombination med hvordan de gener er opstået, og hvilke gener du har, kan være mere præcist. En kikkertoperation er oftest også mere præcis end en MR scanning, men dog heller ikke en facitliste. Nogle skader kan overses ved en kikkertoperation og nogle ting ikke kan slet ikke ses ved en kikkertoperation. 

Hvem analyserer en MR scanning?

Resultatet af scanning afhænger af hvem som ser på billederne. Normalt er det en radiolog, som vurderer billederne og afgiver en rapport. Radiologen er en specialist i at se billeder. Desværre ved radiologen ikke alt og kan overse ting. Specielt kan ting overses, hvis ikke ortopædkirurgen har angivet det præcise problem. Nogle ortopædkirurger ser ikke selv billederne, men ser blot på radiologens beskrivelse. Jeg ser ofte patienter som er MR scannet og hvor alt er fundet normalt. På trods af dette vedbliver patienten med at have smerter, som ingen kan forklare. Ofte er der dog en årsag til smerterne, som kan afsløres ved mere udførlig gennemgang af billederne.

Hvad er det typisk som overses på MR scanning

Har du forreste knæsmerter og fået at vide at alt ser normalt ud, skal du lade dig affinde med dette. Se nedenfor

Forreste knæsmerter

Den vel nok hyppigste årsag til forreste knæsmerter som ikke ses på MR scanning er en indeklemt slimhindefold. Det er dog det vi kalder en klinisk diagnose. Slimhinderfolder kan være svære at se på en MR scanning. Andre ting som typisk overses er trochlea dysplasi og patella alta (for højt placeret knæskal).

Forreste knæsmerter og MR scanning er for nørder

Det kræver særlig viden om hvordan dette skal udmåles. Et andet mærkeligt forhold er at nogle MR scannings afdelinger undlader at udføre aksial optagelser. De skønner at de er unødvendige. Aksial optagelserne er heller ikke vigtige ved de mest almindelige ting, men ved forreste knæsmerter er de uundværlige. På aksial optagelserne ses nemlig trochlea dysplasi, lateral trochlea inklinationsvinkel, trochlea assymmetri og TT-TG afstand. Hvis disse størrelser ikke er nævnt i din MR rapport og du har forreste knæsmerter, så er der en risiko for at noget er overset. Hvis ortopædkirurgen heller ikke har set disse ting og ikke kan forklare hvad det betyder, så skal du finde en anden ortopædkirurg.

Meniskskader

Er der mistanke om at du har en meniskskade, kan du være ca 90 % sikker på at hvis MR scanningen siger at der ikke er en meniskskade, så er der ikke nogen. En MR scanning danner snitbilleder igennem dit knæ. Der er ca 3 mm mellem hver snit og er du så uheldig at din meniskskade ligger lige mellem sådanne 2 snit, ja så overses skaden. 

Meniskramp læsion

Har du en korsbåndsskade er der også en risiko for at du har en menisk ramplæsion (randlæsion). Denne type skade overses jævnligt på MR scanning. Menisk rampskaden kan være svær og ofte umulig at se på en MR scanning. Dels fordi radiologen og ortopædkirurgen ikke kender den type skade og fordi den nogle gange kun kan ses ved en artroskopi. Ved artroskopien kan den også overses, hvis ikke ortopædkirurgen ikke kender til den type skade. Det sidste skade som jævnligt overses er en meniskrodsskade, som er den alvorligste type af meniskskader.

Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Her til venstre ses en meget tydelig menisk rand læsion, men det er dog sjældent at den set så tydeligt på MR scanning og ofte kan der både på MR scanningen og ved kikkert operationen være lidt arvæv, så det skjuler skaden.

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Korsbåndskade

En korsbåndsskade er en ledbåndsskade og normalt er MR scanningen meget præcis. I de fleste tilfælde kan radiologen og ortopædkirurgen se, hvor i korsbåndet skaden sidder. Der er dog undtagelser. Hvis ledbåndet ikke er revet over, men blot er blevet for langt kan skaden ikke ses. Dette er ofte tilfældet, hvis du allerede er korsbåndsrekonstrueret, da det nye ledbånd ofteste ikke rives over, men blot bliver lidt slapt.

​Bruskskader

MR scanning kan ofte se større bruskskader, mens mindre skader kan være svære at se. Her er kikkertoperationen meget præcis. 

Lars Blønd

MR scanning af knæ

Normal aksial optagelse af knæ 
Lateral trochlea inklinations vinkel

Her ser du at lateral trochlea inklinationsvinkel er 7 grader, hvilket er under 11 grader og det er grænsen for hvornår man kalder det trochlea dysplasi. Normalt er vinklen 21 grader. Det er vigtigt at de billede som måles på er med øverste billede, hvor begge lårbensknoer ses. Vinklen varierer nemlig alt efter hvor der måles.

Patella Alta  - for høj knæskal

Patellotrochlea index. Her måles overlappet mellem furen (trochlea) og knæskallen (patella brusken) - Dette er den eneste rigtige måde at måle på. Der findes nogle andre måder (Insall-Salvati og Caton-Dechamp) disse er forældede og alt for upræcise og disse siger ikke noget om hvordan "artikulationen" er mellem knæskallen og dennes føringsfure.

Patella Alta og Hoffa Impingement

Ovenfor ses du et knæ hvor knæskallen står alt for højt og derfor klemmes fedtlegemet (Hoffa impingement) og pilen viser at det bliver hvidt, p.g.a. det hæver op. Du kan også se at der er ingen overlap mellem brusken på knæskallen og føringsfuren. Det betyder at knæskallen først kommer ned i furen når knæet bøjes og det er for sent. 

Meniskskader

Her kan du læse om meniskskader og behandlingen af disse

Meniskskader

Måske er du kommet til skade med knæet eller har fået ondt i knæet? Har du mon fået en meniskskade? Lige nu vil du bare gerne vide om du har en meniskskade eller ej? Du vil sikkert også gerne vide, hvordan en meniskskade skal behandles. Enten kan du læne dig trygt tilbage og overlade det til behandleren, men nogle gange kan det betale sig at sætte dig lidt mere ind i tingene. Læs eventuelt mere nedenfor eller google videre, hvis du ikke orker at læse så meget.

Hvad er en menisk?

I knæet har du en indvendig og en udvendig menisk, og disse fungerer som støddæmpere. Meniskerne er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Meniskerne er med til at fordele belastningerne mellem lårbensknoerne og skinnebensknoerne. Meniskerne kan som så meget andet beskadiges. Der findes mange typer af meniskskader afhængig af, hvordan de er opstået. Behandligen af de forskellige meniskskader er forskellig.

Hvordan opstår en meniskskade?

Typisk opstår skaden i forbindelse med et vrid i knæ, men skaderne kan også opstå mere spontant i forbindelse med løb eller hugsiddende stilling. Meniskskade er nok den hyppigst knæskade. Er skade opstået ved et vrid, vil behandlingen oftest være kirurgisk. Er meniskskade opstået uden noget vrid og blot fordi menisken er blevet mør af tidens tand, vil behandlingen oftest være fysioterapi.

Symptomer der tyder på en meniskskade?

Hvilke symptomerne giver en meniskskade? Det er typisk smerter i knæet, som forværres ved belastninger.  Specielt kan drejninger være et problem. Her kan føles, som om der er noget, der kommer i klemme eller som en skarp smerte. Se eventuelt nedenfor om nogle af symptomer på det at have en meniskskade passer de gener du oplever.

  • smerter på ledlinien
  • stivhed og nedsat bevægelighed
  • hævelse
  • følelse af ikke helt at kunne stole på knæet
  • følelse af klikken og noget der til tider kommer i klemme
  • ind i mellem giver knæet efter
  • tendens til at knæet låser
Hvordan stilles diagnosen meniskskade?

Først og fremmest kan en undersøgelse af dit knæ, sammenholdt med din historie, give et godt fingerpeg om du har fået en meniskskade. I langt de fleste tilfælde udføre vi dog en MR scanning af dit knæ, som med 90% sandsynlighed kan stille diagnosen. En ultralydsscanning er for usikker.

Kikkertoperation = artroskopi

Måske kræver din meniskskade en kikkertoperation. Det er en lille operation hvor der i princippet kan gøres 2 ting. Enten får du fjernet det område af menisken, som er beskadiget. Det gøres med en lille slags saks og en shaver som glatter menisken. Den anden mulighed en slags syning af skaden. Her anvendes forskellige former for menisksyning, meniskankre eller meniskrodsfiksation.

Fysioterapi og meniskskader

Er du du ca 40 år eller derover er det ikke alle meniskskader der kræver en operation. Særligt hvis der ikke er noget oplagt vrid i knæet. Generne kan gå i sig selv over tid, evt i kombination med en blokade (steroid injektion) og genoptræning. Den type af meniskskader kaldes også for degenerative meniskskader. Det er dog vigtig at du ikke har en meniskrodsskade. Disse ses særligt ses hos midaldrene og opstår ofte pludseligt. Du kan læse mere nedenfor. 

Meniskrodsskader

Har du en meniskrodsskade bør du opereres. Meniskrodsskader opstår pludseligt, hvor der kommer et kraftigt smæld i knæet. Ved meniskrodsskader mister menisken hele sin funktion som støddæmper. Det medfører dels smerter og dels unødigt slid på brusken. Meniskrodsskader kan ses på en MR scanning af knæet. Cirka 75 % af dem som har en menisskrodsskade som ikke opereres, vil 5 år efter indsættelse af skade have modtaget en knæprotese.. Læs mere her eller her eller her

Meniskrodskade som det ses ved en kikkertoperation før og efter reparation
Meniskrodsskade
Meniskrodsskade som det ses på en MR scanning, hvor det også ses at menisken glider ud over skinnebensknoen
Meniskrodsskade
Menisk ramp læsion - eller menisk rand læsion

Ramp læsioner er små skader på menisken mellem kapslen og selve menisken. Det er læsioner som almindeligt forekommer i tilknytning til en korsbåndsskade. Det kan være umulige at se ved MR scanning. Disse skader overses ofte ved kikkertoperationer, hvis ikke kirurgen rutinemæssigt kikker i den bagerste del af knæet, som er svært tilgængelig.

Menisktransplantation

Menisktransplantation er i dag muligt i særlige udvalgte situationer. Der anvendes enten kunstige menisker eller allograft (menisker fra afdøde). Er du ung og har fået fjernet store dele af menisken og har du belastningsrelaterede smerter i knæet, kan en menisktransplantation være en god løsning.

Meniskskader og korsbåndsskader

Meniskskader og korsbåndsskader hænger desværre ofte sammen. Min holdning er at du i disse situationer, ligeså godt kan få udført en samtidig korsbåndsrekonstruktion eller en korsbånds reparation. Hvis du alligevel skal have en operation for meniskskaden, er det oplagt også at gøre noget ved korsbåndet. Så skal du nemlig kun opereres én gang. Hvis du skal have syet din meniskskade bør du også samtidig have stabiliseret dit knæ med en korsbåndsrekonstruktion. Hvis ikke øges risikoen for at skaden springer op igen.

Læs mere om korsbåndsskader her

Lars Blønd

Der findes et utal af andre knæskader, hvoraf de forreste knæsmerter, springerknæ, løberknæ, og gåsefods gener er nogle at de almindelige, men oplysningerne må søges andetsteds.

Menisk
Normalt knæ - Kikkertoperation - Menisk
Menisk
Meniskskade på indersiden 
menisklæsion
Reparation af meniskrodsskade
Meniskrodsskade

"Unhappy triade"
Samtidig skade på forreste korsbånd, indvendige ledbånd og udvendige mensik

Internal Bracing – Løs ankel

Ved kronisk ustabil ankel kan anvendes Internal Bracing

Nogle patienter forvstuver anklen i ny og næ. Når anklen forstuves brister nogle ledbånd på ydersiden og typisk er det det anteriore talofibulare ligament som brister. Efterfølgende vil anklen smerte i en periode som strækker sig fra dage til måneder og man er ude af stand til at dyrke sport i en periode.

For nogle vil anklen blive ved med at føles ustabil og det er naturligvis irriterende. Andre kan blot have det med at anklen ind i mellem forstuves og klare sig eller fint, men for dem som vedbliver med at have usikkerhed i anklen kan operation være en god løsning. En relativ ny operationsmetode er hurtigt blevet meget udbredt, fordi den er simpel, der er ikke nogen bandage efter operationen, man kommer sig hurtigt og resultaterne er gode. Selve operationen er baseret på Brostrøms operation, hvor det løse ledbånd strammes op, men i stedet for at have en bandage på efter operationen, bruger man det som hedder internal bracing og det betyder intern bandage - det betyder at det opstrammede ledbånd forstærkes med et syntetisk ledbånd.

Samtidig med at anklen forstuves kan der også ske skade på brusken. Ved bruskskade er vedvarende hævelse og smerter og nogle gange kan anklen også låse. I disse tilfælde kan det være en god ide at gennemføre en kikkertoperation i kombination med en ankelstabiliserende operation. ved kikkertoperationen kan man se den beskadigede brusk og løs brusk kan fjernes og eventuelt kan man samtidig stimulere til brusk reparation. (Mikrofraktur også kaldet Steadmann procedure)

Lars Blønd

Hvis din ankel er ustabil er det meget vigtigt at forebygge nye forstuvninger, ved at gennemgå fysioterapi vejledt genoptræning. Efter dette er det vigtig at vedligeholde træningen med et balancebræt eller Bosu.



Dette er et videolink med en animation af Internal Bracing i forbindelse med Brostrøm plastik

Professor Gordon Mackay har udviklet denne teknik og medvirket til dens udbredelse. Professor Adrian Wilson er en anden pioneer som har anvendt internal bracing ved forskellige former ledbåndsrekonstruktioner i knæet hvor forstærkes med syntetisk ledbånd (Fibertape, Arthrex)