All posts by Lars Blønd

Tibiaosteotomi – Kileoperation i knæ

Her er tale om en knæoperation, hvor belastningen flyttes væk fra den side af knæet, som er slidt og som gør ondt. Oftest er det indersiden af knæet som er problemet, og vægten flyttes derfor over på den raske yderside. Operationen kaldes en tibiaosteotomi og på mere almindelig dansk hedder det en kileoperation i knæet.

Tibiaosteotomi

Der er tale om det som kaldes en knæbevarende operation. Hermed menes en operation uden en indsat protese. Du får enten indsat eller udtaget en kile i skinnebenet, afhængig af om du er hjulbenet eller kalveknæet. Har du slidgigt eller artrose som det i dag kaldes, har du i princippet en udtynding af brusken. Brusken er af delvis ukendte årsager i dårlig kvalitet og er blevet udtyndet. Artrose rammer den indvendige lårbenskno hos hjulbenede og den ydre lårbenskno hos kalveknæede. 

Princippet bag kileoperation

Har du slidgigt på indersiden og smerter på indersiden af knæet og er hjulbenet, kan du oftest afhjælpes med en tibiaosteotomi. Det samme gælder hvis slidgigten og smerten sidder på ydersiden og du er kalveknæet. Ved denne operation rettes på vinklen i dit knæ ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører at belastningen i dit knæ lægges over på din raske side af knæet. 

Hvad sker der med knæet på længere sigt?

Det har vist sig at den udtyndende brusk genopbygges helt eller delvist efter nogle år. Det du kan opnå med en sådan operation er reduktion af smerten i knæet. Tidspunktet for, hvornår du får behov for en knæprotese udsættes. I gamle dage sagde man 5-10 år, men med moderne mere præcise teknikker, holder det længere og efter 15 år holder 85% af knæene fortsat - læs evt mere her. Jo tidligere du gør det, jo længere holder det. Inden din operation skal der tages specielle røntgenbilleder af dit ben så den præcise vinkel for opretningen kan udmåles. Modstandere af denne type operation sagde at resultatet af en knæprotese ville blive dårligere, hvis der først var opereret med en tibiaosteotomi. Det ved vi i dag, at der ikke længere er holdepunkter for. Her er en sammenligning i holdbarhed mellem halve knæproteser (uniknæ) og tibiaosteotomi - læs her

Unloader skinne

Et midlertid alternativ til operation kan være en unloader bandage. Det er en skinne som anvendes i det tidsrum på dagen hvor du belaster benet. Ideen med skinnen er en indbygget fjerder, som hjælper dig med at aflaste den side af knæet, hvor artrosen sidder. Prisen er mellem 3000 - 15.000 kr. Se video her

Valgiserende tibiaosteotomi præoperativ planlægning
Hjulbenet  - Tegning og Røntgenbillede 

Det ses at belastningslinien går igennem den indvendige side af knæene

Operationen

Ved operationen åbnes op på indersiden af knæet/skinnebenet og ved hjælp af et særligt guidesystem, saves skinnebenet 3/4 igennem og der sættes en plastiskkile ind, som korrigerer vinklen. Benet vil blive ca ½ cm længere p.g.a. kilen. Plastikkilenskrues fast med plastikskruer, alt sammen laves i et materiale som ligner knoglen ogdet skal ikke fjernes igen. Se figur. IBalance metoden er ca 10 år gammel, er meget sikker og præcis og har mange fordele i forhold til at anvende f.eks. metalskinne. I nogle tilfælde vil der i forbindelse med ovenstående operation også blive foretaget en kikkertoperation af knæet.

Efter operationen

Du kommer på opvågningsstuen efter operationen, hvor jeg informerer dig om forløbet af operationen. Du vil få udleveret kopi af operationsbeskrivelsen inden udskrivelsen.

Lokalbedøvelse og smerter

Under operationen ligger jeg lokalbedøvelse i dit knæled, som virker i nogle timer og eventuelt ligger anæstesilægen også et supplerende nerveblok. Det er normalt at du har temmelig ondt i knæet de første uger. Du kan lindre smerterne ved at lægge en ispose, pakket ind i et håndklæde, på knæet i 20 minutter ad gangen.

Efter udskrivelsen

Du udstyres med en skinne, hvor du kan bøje knæet og skinnen skal du anvende i 8 uger. Formålet med skinnen er at beskytte benet for brud, indtil knoglen er helet. Efter 14 dage er det forsvarligt at åbne skinnen når du sidder i en sofa. Efter4 uger kan du tage skinnen af når du skal sove og i badet.De første 2 uger må du må støtte med maksimalt 5 kg vægtbelastning og efter 2 uger må du støtte med ca 20-40 kg. Efter 4 uger kan du støtte med fuld vægt. 

Særlige forhold

Du skal forvente at underben, ankel og fod kan hæve op de første uger efter operationen. Det er vigtig at holde benet højt for at undså for meget blodudtrækninger på benet. Ved at holde benet højt de første dage, kan du forebygge at der de første døgn udvikler større blodudtrækning i benet som medfører vandblærer og feber. 

Rygning

 En særlig problemstilling ved denne operation, er at du skal stoppe med at ryge minimum 2 uger før og minimum 2 uger efter. Hvis ikke du stopper, er der stor risiko for at knoglen ikke heler.

Medicin efter operation

Nogen oplever i starten svie, som i øvrigt kan lindres med salve indeholdende gigtmedicin (fås i håndkøb). Du skal de første 10 dage efter operation tage en pille hver dag, til at forebygge dyb årebetændelse. Får du bivirkninger til pillerne i form af næseblod eller mange blå mærker, skal du kun tage pillen hver anden dag. Efter operationen tager de fleste stærk smertestillende medicin så som morfin. Morfin har tendens til at give forstoppelse og derfor er det en god ide at forebygge forstoppelse ved at tage laksantia medicin. Du skal også forvente af kunne blive følelsesløs på en håndflade stort område på underbenet. I sjældne tilfælde kan man få smerter i foden de første ca 2 uger efter operationen.

Genoptræning

Efter operationen henvises du til genoptræning som typisk starter 14 dage efter operationen.Træningen sigter mod at genoprette bevægeligheden i knæet og genopbygge muskulaturen i benet og genoprette balancen. Dit liv vil i en periode være besværliggjort og du vil i specielt de første 2 uger have svært ved at komme rundt med krykkestokke, fordi du ikke må støtte. Du må først genoptage bilkørsel, når du i relation til benet kan føre bilen sikkert. Dette er typisk 4 uger efter operationen, dog lidt hurtigere for venstre ben end for højre ben. 12-14 dage efter operationen skal du have fjernet trådene hos din egen læge. Du skal have taget røntgenbillede 4 uger efter operationen og til kontrol hos mig. Næste røntgenkontrol er 2-3 måneder efter. Det er ikke ualmindeligt at der går mange måneder inden knæet falder til ro efter operationen. 

Komplikationer

Der kan opstå betændelse efter indgrebet. Det sker meget sjældent, men er alvorligt og skal behandles. I sjældne tilfælde heler osteotomien ikke og må opereres igen.

Lars Blønd

Billedet viser kalveknæ og hjulbenet
Hvorfor en kileoperation?

Hvorfor vælge en tibiaosteotomi i stedet for at få et nyt knæ eller halvt nyt knæ? For det første er det en knæbevarende operation. Det betyder at der ikke skiftes noget ud. Dels er et "nyt knæ" ikke et nyt knæ, men en kombination af metal og plastik. Dels er en knæprotese og en større operation. Resultaterne efter tibiaosteotomi synes i dag, i modsætning til tidligere, at være bedre end ved en knæprotese. Generelt vil 20% være meget tilfreds, 70% vil være tilfredse og 10% vil være utilfredse. De 10% får behov for en knæprotese.  

Læs mere: ​http://oeg.dodec.co.uk/

Læs mere fra det eneste tibiaosteotomi register i verden og download eventuelt rapporten

Fordele ved Ibalance

Hvorfor Ibalance tibiaosteotomi og ikke Tomofix osteotomi. Ibalance er en mere moderne metode, som er meget præcis. Desuden er der et meget avanceret guidesystem, som gør operationen meget præcis. Guidesystemet beskytter også blodkar og nerve i knæhasen. Desuden er systemet opbygget om en såkaldt "hingepin" som reducerer risikoen for brud i forbindelse med operationen. Sidste fordel er at der ikke er noget implantat, som senere skal fjernes, fordi de sidder og generer. I nogle situationer, kan det dog ikke lade sig gøre at anvende Ibalance og her må Tomofix eller tilsvarende anvendes.

Tibiaosteotomi - iBalance
Tibia osteotomi

Dette viser et billede før og 1 måned efter tibiaosteotomi på det samme venstre ben. Det gennemsigtige område er plastikkilen, og denne ses ikke på røntgen.


Venstre knæ 3 måneder efter en tibiaosteotomi og "huller" i knoglen er dér hvor plastik kilen sidder og det hvide i knoglen er kunstig knogle, som med tiden omdannes til almindelig knogle

Tibiaostotomi og korsbåndsrekonstruktion

Denne tibiaosteotomi operation kan også kombineres med en korsbåndsrekonstruktion. I de situationer hvor der både er slidgigt i knæet og hvor knæet er løst, udføres begge operationer på en gang. I helt særlige situationer kan det være nødvendigt at korrigere knæets hældning (tibia slope) før en korsbåndsrekonstruktion. Læs mere her

Femurosteotomi

Nogle gange sidder skævheden i knæet ikke i skinnebenet, men i lårbenet. I de tifælfde udføres kileoperationen på lårbenet. Det kaldes en femurosteotomi. Her udføres kileoperationen med en skinne som monteres med skruer. Denne skinne skal sidde indtil knoglen igen er forsvarligt helet. Typisk lader man dog skinnen side 1 år og det er så godt som altid nødvendigt at fjerne skinnen da den generer. 

Ved rotationsosteotomier i lårben og skinneben anvendes der også skinner

Continue reading

SLAP skadebehandling

Beskrivelse af lidelsen – SLAP skade – Ledlæbeskade i skulderen. Hvis du er så uheldig af fået en sådan SLAP skade kan du nedenfor læse om denne specielle skade.
Hvordan får du en SLAP skade?

Har du fået et træk eller vrid i armen eller et slag mod skulderen, kan overarmens lange bicepssene nogle gange trække din ledlæbe fra ledskålen og dette hedder en SLAP skade. 

Hvilke gener giver en SLAP skade?

De typiske gener du oplever ved en SLAP skade er smerter og eventuelt klikken dybt i skulderen, eller blot diffuse smerter omkring hele skulderen. Skaden er svær at forklare, men skulderleddet indeholder en ledskål og i denne kører overarmens ledhoved. Rundt om selve ledskålen, sidder en ledlæbe, og denne læbe er en mellemting mellem brusk og ledbånd. Ledlæben fungerer som en slags pakning, som er med til at gøre skålen større og give stabilitet til ledhovedet. På selve ledlæben sidder det lange hoved af bicepssenen fast.

Hvordan stilles diagnosen SLAP skade?

SLAP skade kaldes også en SLAP læsion eller blot ledlæbeskade – se figur 1 og 2. Har du fået konstateret en SLAP skade, vil en operation ofte komme på tale. Diagnosen kan være meget svær at stille, da en SLAP skade jævnligt ikke kan ses på skanninger, men først konstateres ved en kikkertoperation.

Hvordan behandles en SLAP skade?

SLAP skade kaldes også en SLAP læsion eller blot ledlæbeskade – se figur 1 og 2. Har du fået konstateret en SLAP skade, vil en operation ofte komme på tale. Diagnosen kan være meget svær at stille, da en SLAP skade jævnligt ikke kan ses på skanninger, men først konstateres ved en kikkertoperation. Ikke alle SLAP skader skal opereres men mange kan komme sig på fysioterapi og eventuelt i kombination med blokader (en blanding af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse).

Hvordan opereres en SLAP skade?

Slap læsioner kan opereres på 3 forskellige måder.

  • SLAP fiksation: Ledlæben hæftes på igen ved kikkertteknik (typisk til dem under 30 år og armen skal efter operationen i slynge i ca 4 uger) Se figur 1.
  • Bicepstenodese: Herved løsnes bicepssenen fra sit hæfte på ledlæben. I stedet fastgøres senen øverst på overarmen. Når biceps ikke længere trækker i ledlæben hæfter ledlæben efterfølgende automatisk på igen. Typisk er operationen til dem over 30 år og armen skal i slynge i 2-4 uger efter operationen (de første 2 uger må du ikke bruge din opererede biceps til at bøje albuen, og efter 2 uger må du kun bøje albuen uden at løfte på noget). Se teknikken på figur 2. Skruen der bruges til at holde biceps er lavet at et specielt materiale som omdannes til knogle over en årrække.
  • Bicepstenotomi: Herved løsnes bicepssenen fra sit hæfte på ledlæben, men i modsætning til metode nr. 2, fastgøres bicepssenen ikke igen. Efter operationen anvendes en armslynge som smertebehandling, men armen må godt bruges.

Figur 1 – SLAP fiksation

Figur 2 - Bicepstenodese

Fordele og ulemper ved de tre forskellige operations metoder:
  • SLAP fiksation: Typisk en teknik som giver et godt resultat til dem under 30 år. Armen skal efter operationen i slynge i ca. 4 uger
  • Bicepstenodese: Typisk en teknik som giver et godt resultat til dem over 30 år og armen skal i slynge i 4 uger efter operationen
  • Bicepstenotomi: Typisk en teknik der anvendes til dem over 50 år. Ulempen er at noget af bicepsmusklen kan ende ud med at side lidt lavere på overarmen, og derved give kosmetiske gener. Desuden kan det medføre ca 15% nedsat kraft i bicepsmusklen. Fordelen er at man efter operationen ikke behøver at anvende en armslynge og har mindre smerter efter operation, og man kommer sig således hurtigere.
Lars Blønd

​En vigtig detalje, er at hvis du skal skal MR scannes for mistanke om SLAP skade, skal MR scanningen være med kontrast og lokalbedøvelse i selve skulderleddet. Kontrasten kan løbe ind i små revner og dermed er chancen for at se skaden. Lokalbedøvelsen kan reducere dine smerter kortvarigt i forbindelse med scanningen - får du den oplevelse, at de smerter som du oplever dybt i skulderen, forsvinder i de ca. 4 timer som lokalbedøvelsen virker - er det ensbetydende med at der er noget galt inde i selve skulderleddet. Dette er vigtig, da ikke alle skader kan ses på MR scanninger.

Læs mere om andre skulderskader her

u

WORC Score

WORC scoren er et sygdomsspecifikt spørgeskema med 21 spørgsmål og som anvender en visuel analog skala.

Her er den nye opdatererede version af The Western Ontario Rotator Cuff Index også kaldet WORC scoren - den danske udgave er desværre endnu ikke blevet valideret, men den er oversat helt korrekt med tilbageoversættelse og testning på en relevant population og endelig er den godkendt af Western Ontario gruppen.Længden af linierne er blevet korrigeret - de var for korte i den tidligere version

Lars Blønd

WESTERN ONTARIO ROTATOR CUFF INDEX (WOSI)


WOSI score Dansk

WOSI score Dansk er udviklet til vurdere din skulderfunktion i forhold til at du har en løs eller ustabil skulder og scoren siger noget om graden af dine gener.

Her er den nyeste version af The Western Ontario Shoulder Instablity Index også kaldet WOSI score - En ny dansk udgave er netop blevet valideret af Henrik Eshøj og medforfattere. Denne er oversat helt korrekt med tilbageoversættelse og testning på en relevant population og endelig er den godkendt af Western Ontario gruppen. Længden af linierne er blevet korrigeret - de var for korte i den tidligere version. Du kan finde link til både WOSI score Dansk nedenfor og link til BMJ open, hvor artiklen er publiceret.

Lars Blønd

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)


Skulle du have glemt hvilke skuldertest som kan bruges til at vurdere løshed og laksiditet så KLIK HER

Skuldertest. Videoer af AC-led, Scapula, bevægelighed og muskel tests

Skuldertest.

Et større antal muskler balancerer skulderbladet og dermed armen og skulderens bevægelser. Skade eller svaghed i disse muskler eller nerveskade kan medføre abnormt bevægemønster - kaldet scapuladyskinisi. Nedenfor kan du se videoer af AC-led, Scapula, bevægellighed og muskeltests 

Dette er test af AC leddet (Acromioclavikulær leddet) og muskeltest.

AC-led ømhed

Cross over test

AC resisted extension test

Paxinos sign

Piano key test

Wall push up

Snapping Scapula

Manuelle muskeltest

Shrug test

M Trapezius intermedius force

General Bevægelighed

M Trapezius superior force

Apley´s scratch test

Hitch-hiker´s thumb test

Ind og udadrotation

M Serratus Anterius force

M Trapezius Inferior force


Andre videoer med skuldertest - klik her
Continue reading

Skulderundersøgelse – videoer laksiditet tests og provokation tests

Skuldertest

Nogle skulderskader kan diagnostiseres ret præcist ved at provokere de kendte symptomer ved at teste armen i bestemte positioner - disse test kaldes provokationstest. Laksiditets test er test hvor man vurderer løsheden i skulderen. Video laksiditet test og provokation test er udvalgt blandt mange

 

Som sagt ovenfor kan en hel del skulderskader kan diagnostiseres ret præcist ved at provokere symptomerne med armen i bestemte positioner og nedenfor er nogle videoer af en række udvalgte provokationstest. Det er også muligt at vurdere hvor løs en skulder er ved at gennemføre nogle laksiditets test som der også er eksempler på nedenfor. Husk at fordi en skulder er løs, er det ikke ensbetydende er det giver symptomer i form af instabiitet. Omvendt behøver en skulder ikke at testes løs for at der kan være instabilitet. Instabilitet er en subjektiv fornemmelse, mens løshed er en objektiv vurdering. Husk at undersøge for posterior løshed, fordi dette overses ofte. Husk også at sammenligne med den modsidige skulder.

Det er en god ide at kombinere anamnese og objektiv undersøgelse. Som en god hjælp til at vurdere omfanget af patientens instabilitets gener kan den danske udgave af WOSI scoren med fordel anvendes - for at se mere klik her

Anterior drawer test

Posterior drawer test

Load Shift test (alternativ)

Sulcus test

Jerk test

Gagey´s test

Apprehension test

Fulcrum test

Relocation test

Jahnke test

Release test

Crank test

Posterior stress test

Throwers test

Lars Blønd

Andre videoer med skuldertest - klik her

Skuldertest. Videoer af rotatorcuff tests

Skuldertest

Rotatorcuffen er en samling af muskler som går fra skulderbladet og til overarmsknoglen og som fungerer som skulderens styresener og rotationssener. Se videoer nedenfor af de mest almindelige rotatorcuff tests.

Samlet set former senerne en form for manchet rundt om skulderen.

Jobe Supraspinatus test, Empty Can and Centinella test

Kelly´s test

Patte´s test

External rotation test

Whipple test

Codman´s Palpation test

ERLS test (External Rotation Lag sign)

Deltoid Lag Sign

Drop sign

Dropping sign

Drop arm test

Smertebue test - Painful Arc

Hornblower`s sign

IRLS test (Internal Rotation Lag Sign)

Napoleon´s test

Lars Blønd

De muskelsener som danner rotatorcuffen er:

  • Teres minor
  • Infraspinatus
  • Supraspinatus
  • Subscapularis
Andre videoer med skuldertest - klik her

Skuldertest. Videoer af Impingement tests

Skuldertest

Rotatorcuff musklernes sener kan komme i klemme under det hårde skulderloft (acromion) når armen løftes og det kaldes impingement. Det er specielt slimsækken mellem rotatorcuff senerne og det hårde skulderloft som bliver inflammeret og hæver op og giver smerter. Nedenfor kan du se videoer af Impingement tests

Normalt opstår problemet ved arbejde over skulderhøjde, så som at male loft.

Hawkins & Kennedy´s test

Neer´s sign test

Scapula Assistance test

Jobe Impingement test


Smerten kommer typisk når armen løftes, men der kan også være tale om en mere konstant murrende ømhed og typisk vil der være forværring om natten. Andre gange er symptomer i højere grad nedsat kraft fremfor egentlig smerte.

Andre videoer af skuldertest - klik her

Skuldertest. Videoer af SLAP tests og biceps tests

Skuldertest

Her er en række videoer af forskellige SLAP tests og forskellige biceps tests. Forkortelsen SLAP står for 'Superior Labrum Anterior and Posterior. Labrum kaldes på dansk ledlæben og det er en mellemting mellem brusk og ledbånd og den medvirker til at stabilisere ledhovedet i ledskålen.

Ledlæben kan beskadiges på samme måde som når en meniskskade i knæet går i stykker.

O´Brians test

Biceps load test

Resisted Supination External Rotation test (RSER)

Biceps load II test

A new pain provocation test

Forced shoulder abduction and elbow flexion test

Speed´s test

Yergason´s test

ARES ARIS Lafosse test

Biceps instability test

Kibler test


SLAP skader opdeles i forhold til omfanget af skaden.

Andre videoer af skuldertest - klik her

Skulderøvelser

Her er 4 helt enkle skulderøvelser. Øvelserne er udviklet af Ben Kibler, og han har videnskabeligt dokumenteret effekten af netop disse øvelsers effekt i forhold til at stabilisere skulderbladet.

Hvorfor hjælper det egentlig af lave skulderøvelser? Princippet er at armen sidder fast på skulderbladet og skulderbladet er dermed fundamentet til armen. Skulderbladet sidder fast på brystvæggen via kravebenet og mange forskellige muskler. Hvis der er ubalance i disse muskler bevæger skulderbladet sig forkert når man bruger armen. Dette skævvrid ved at alle bevægelser fører i sidste ende til en smerter. Træningen går altså ud på at genoprette balancen i disse muskler der styrer skulderbladet.

De neden for nævnte skulderøvelser er øvelser, som træner musklerne Serratus anterious og Trapezius inferior. Det er typisk disse to muskler som er blevet svækket ved en række smertetilstande i skulderen. Specielt ved lidelserne impingement og snapping scapula.

Som et supplement til skulderøvelserne anbefales udspændingsøvelsen sleepers stretch (som udspænder den bagerste ledkapsel) og udspænding af forsiden af skulderen ved udspænding af pectoralis minor musklen.

Inferior glide

Low row

Robbery

Sleeper's stretch

Lawnmower

Lars Blønd

Vil du læse mere om ondt i skulderen og forskellige skulderproblemer så klik her